Whistleblowere retter skarp kritik mod Finanstilsynet efter bankkrak

De to whistleblowere, som fik bankdirektøren i Andelskassen J.A.K. fyret, kritiserer nu Finanstilsynets arbejde med at overvåge banken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Finanstilsynet gjorde ikke deres arbejde godt nok, da tilsynet i årene 2010 til 2015 havde sat Andelskassen J.A.K. under skærpet opsyn og påtalt det skrøbelige økonomiske fundament, den elendige indtjening og svage kreditstyring.

Det mener de to whistleblowere, som i 2015 fik den mangeårige bankdirektør i Andelskassen J.A.K., Wolmer Møller, fyret ved i al hemmelighed at forsyne Finanstilsynet med belastende dokumenter.

quote Bare et simpelt spørgsmål om, hvordan han reddede Andelskassen. Så var den bank ikke blevet drevet videre

Sigvald Jensen, tidligere ansat Andelskassen J.A.K.

- Den sag var aldrig blevet til noget, hvis ikke jeg var blevet ansat dernede, for så havde Finanstilsynet siddet og hørt på hans (Wolmer Møller, red.) løgnehistorier, og personalet havde han i sin hule hånd. De var nøje udvalgt til ikke at skulle kæfte op om noget som helst, siger den tidligere whistleblower Sigvald Jensen til TV2 ØST.

Tirsdag indledte Retten i Glostrup sagen om erstatningskrav mod to den tidligere bankdirektør i Andelskassen J.A.K. samt den forhenværende bestyrelsesformand.

Elsebeth Hansen, tidligere bankassistent i Andelskassen J.A.K.
Læs også
Bankansatte lækkede dokumenter - tidligere bankdirektør risikerer at skulle betale millionerstatning
Elsebeth Hansen, tidligere bankassistent i Andelskassen J.A.K.
Læs også
Bankansatte lækkede dokumenter - tidligere bankdirektør risikerer at skulle betale millionerstatning

Den tidligere ledelse skal af med knap 1,8 millioner kroner i erstatning for uforsvarlig drift, lyder kravet fra det statslige selskab Finansiel Stabilitet, der desuden hævder, at der blev handlet uforsvarligt i forbindelse med to konkrete engagementer.

Erstatningskrav blev mindre

Det oprindelige erstatningskrav fra statens var oppe på cirka 14 millioner kroner, men blev beskåret kraftigt, og samtidig blev en række ellers planlagte vidner aflyst.

Andelskassen_JAK_2.jpg
Læs også
Taber op til 40 millioner kroner på dødsstød til andelskassen
Andelskassen_JAK_2.jpg
Læs også
Taber op til 40 millioner kroner på dødsstød til andelskassen

I flere år havde Finanstilsynet og andelskassens eksterne revision gjort opmærksom på uforsvarlige forhold. For eksempel var der ikke en tilstrækkelig risiko- og kreditstyring, mener det statslige selskab ifølge et indlæg i sagen.

De to sagsøgte nægter sig skyldige og vil frifindes for kravet om erstatning. Den tidligere direktørs advokat fremhæver ifølge Ritzau, at statens overtagelse af Andelskassen skyldtes øgede kapitalkrav og ikke som påstået uforsvarlig drift eller kreditgivning.

ANDELSKASSEN J.A.K. GAV OP

  • Efter længere tids ustabilitet måtte det lokale pengeinstitut Andelskassen J.A.K. i Slagelse lukke i oktober 2015.
     
  • I september 2015 valgte Finanstilsynet højst usædvanligt at kræve bankes direktør Wolmer Møller fyret. Det var første gang, at Finanstilsynet demonstrerede den praksis.
     
  • Kort før fyringen kom det frem, at andelskassen ikke havde styr på hvidvaskreglerne i pengeinstituttet. Det medførte en politianmeldelse af andelskassen.
     
  • Den konstituerede direktør, der efterfulgte den fyrede Wolmer Møller, var Henning Vognstrup.
     
  • Andelskassen havde filialer i Brenderup, Nykøbing Mors, Slagelse og Thisted.
     
  • I 2014 blev underskuddet på bundlinjen 4,2 millioner kroner.
     
  • I 2013 var tallet 10,4 millioner kroner.
     
  • Siden 2009 har Andelskassen ikke haft sorte tal på bundlinjen.

 

Kilder: Andelskassen J.A.K, Finansiel Stabilitet og Ritzau.

Wolmer Møller blev i august 2015 politianmeldt af Finanstilsynet for brud på hvidvaskloven, og måneden efter påbød tilsynet afsættelse af direktøren for ikke at have taget foranstaltninger mod hvidvask. Herefter overtog Finansiel Stabilitet ledelsen.

Banken krakkede i oktober 2015.

Kunne have været opdaget i 2011

Men sagen kunne allerede have været opdaget i 2011, vurderer Sigvald Jensen.

Dengang frigav den tidligere bankdirektør ifølge Sigvald Jensen en del ratepensionskonti – blandt andet bestyrelsesmedlemmers, bankdirektørens egen og nogle af medarbejdernes. De penge, der blev frigivet, blev brugt til ansvarlig indskudskapital for at redde banken.

quote Der var mange problemer i andelskassen

Kristian Vie Madsen, vicedirektør hos Finanstilsynet

- Og så glemte han i citationstegn at afregne 60 procent til staten, som man skal gøre. Det drejer sig om en million kroner, som skulle have været betalt. Hvis man havde været vågen i Finanstilsynet i 2011 og gjort sig den ulejlighed og undersøgt, hvor pengene, som reddede Andelskassen, var kommet fra, så skulle Finanstilsynet have lukket banken tilbage i 2011, siger Sigvald Jensen.

Derfor undrer det Sigvald Jensen, hvorfor Finanstilsynet ikke undersøgte, hvor de penge kom fra.

- Bare et simpelt spørgsmål om, hvordan han reddede Andelskassen. Så var den bank ikke blevet drevet videre, siger han.

Whistleblower: De blev købt til tavshed

I stedet blev det ifølge Sigvald Jensen de dokumenter, som han og den tidligere bankassistent Elsebeth Hansen i Andelskassen J.A.K. i foråret 2015 videregav til Finanstilsynet, som fik bankdirektøren fyret.

- Derfor skal man være efter politikerne og spørge dem, om de er tilfredse med at have et Finanstilsyn, der i en lille sparekasse under skærpet tilsyn, ikke yndede at finde ud af, hvad der foregik, siger han og fortsætter:

quote De har ødelagt så mange mennesker, og der forsvundet 22 millioner kroner i andelskapital

Elsebeth Hansen, tidligere ansat Andelskassen J.A.K.

- Jeg blev ansat til en konsulentopgave, hvor jeg skulle digitalisere bankens pantebreve, og i løbet af den første uge var jeg fuldstændig lamslået, når jeg sad og kiggede engagementerne igennem for at finde de fysiske pantebreve. Jeg opdagede straks, at bestyrelsesmedlemmer var fedtet ind i store engagementer og simpelthen købt til tavshed.

Sigvald Jensen bliver bakket op af Elsebeth Hansen, der smuglede flere belastende dokumenter ud fra sin arbejdsplads og videregav dem til Finanstilsynet.

whistleblowere, andelskasse J.A.K Slalgelse
Læs også
Nu er retssagen begyndt - whistleblowere fik bankdirektør til krakket andelskasse fyret
whistleblowere, andelskasse J.A.K Slalgelse
Læs også
Nu er retssagen begyndt - whistleblowere fik bankdirektør til krakket andelskasse fyret

Hun mener ikke, at tilsynet var grundige nok i deres arbejde med at undersøge forholdene i banken.

- Hvad skal de (Finanstilsynet, red.) være der for i fem år, hvor banken er under skærpet tilsyn og ikke finde noget på banken? Det forstår jeg ikke, siger Elsebeth Hansen og opfordrer til en øget kontrol af Finanstilsynet.  

- Nogle af de højere herrer skulle tage at kigge Finanstilsynet lidt over skulderen, for det er forfærdeligt, at det ikke blev opdaget, og at sådan to halvtosser som os skal finde ud af det for dem, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billdet.

Sigvald Jensen.
Sigvald Jensen. Foto: TV2 ØST

Den tidligere bankdirektør udbetalte desuden ifølge Sigvald Jensen andelskapital under den periode, hvor Andelskassen J.A.K. var under skærpet tilsyn.

- Det burde Finanstilsynet også have opdaget, siger Sigvald Jensen.

- Enhver med en 7. klasses-eksamen og lidt sund fornuft havde opdaget alt, hvad der var foregået, hvis de havde kigget nogle af de engagementer i banken igennem, tilføjer han.

Nægter sig skyldig

Den mangeårige bankdirektør i Andelskassen J.A.K., Wolmer Møller, har tidligere ikke ønsket at stille op til interview.

- Jeg vil helst ikke udtale mig om sagen, når den ikke er afgjort. Jeg har lyst til at sige mange ting, men det er er ikke nu. Hvis der er noget, så skal du tale med min advokat, siger Wolmer Møller til TV2 ØST.

quote Vi fastholder selvfølgelig en frifindelse

Wolmer Møller, tidligere bankdirektør i Andelskassen J.A.K.

Tilbage i december 2016 krævede Andelskassen J.A.K. en erstatning på cirka 14 millioner kroner fra Wolmer Møller og andelskassens tidligere bestyrelsesformand.

Men erstatningskravet er sidenhen blevet noget mindre, oplyser Wolmer Møllers advokat.

- Erstatningskravet er meget tæt på 1,8 millioner kroner, siger advokat Kim Jensen fra advokatfirmaet Bergenser.

Den tidligere bankdirektør nægter sig dog skyldig.

- Vi fastholder selvfølgelig en frifindelse, siger Wolmer Møller.

Artiklen fortsætter under billedet.

Andelskassen J.A.K. i Løvegade i Slagelse lukkede i oktober 2015, fordi Finanstilsynet ikke mente, at banken havde et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. J.A.K. står for jord, arbejde og kapital. Andelskassen opstod som resultat af en bevægelse fra 1930'erne om et økonomisk mere retfærdigt samfund uden renter.
Andelskassen J.A.K. i Løvegade i Slagelse lukkede i oktober 2015, fordi Finanstilsynet ikke mente, at banken havde et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. J.A.K. står for jord, arbejde og kapital. Andelskassen opstod som resultat af en bevægelse fra 1930'erne om et økonomisk mere retfærdigt samfund uden renter. Foto: Google Street View

Elsebeth Hansen og Sigvald Jensen håber dog på et andet udfald.

- De skal bare dømmes, fordi de har ødelagt så mange mennesker, og der forsvundet 22 millioner kroner i andelskapital. De, som har prøvet at støtte os med andelskassen, har mistet alle deres penge, siger Elsebeth Hansen.

Finanstilsynet afviser kritikken

Hos Finanstilsynet afviser vicedirektør Kristian Vie Madsen kritikken fra de to whistleblowere.

- Vi er bekendt med synspunkterne fra de to whistleblowere, men vi må desværre sige, at kritikken efter vores opfattelse i vid udstrækning bygger på en misforståelse, siger Kristian Vie Madsen til TV2 ØST.

quote Der var tale om en meget lille andelskasse, som der alligevel blev ført mere tilsyn med end betydeligt større og for samfundet vigtigere institutter

Kristian Vie Madsen, vicedirektør hos Finanstilsynet

Selvom der var tale om en lille andelskasse, blev der ifølge Finanstilsynet ført mere tilsyn med det lokale pengeinstitut i Slagelse end med betydeligt større institutter.

- Vi førte et meget intensivt tilsyn med Andelskassen J.A.K. Slagelse og var for eksempel på inspektion hvert år i årene fra 2010 og frem til lukningen i 2015. Der var tale om en meget lille andelskasse, som der alligevel blev ført mere tilsyn med end betydeligt større og for samfundet vigtigere institutter. Det afspejler netop, at der var mange problemer i andelskassen, siger Kristian Vie Madsen.

111010_andelskassen_jak.jpg
Læs også
Whistleblowere fra Andelskassen i Slagelse: - Alting sejlede
111010_andelskassen_jak.jpg
Læs også
Whistleblowere fra Andelskassen i Slagelse: - Alting sejlede

- Finanstilsynet fandt mange af disse forhold og greb ind overfor dem. Nogle af de ting, whistleblowerne påpeger, falder uden for Finanstilsynets virke. Vi undersøger for eksempel, hverken om arbejdsmiljøet er i orden, eller om skattebetalingerne stemmer. Dette falder ind under andre myndigheder, tilføjer han.

Kunne ikke have gjort mere

Den tidligere bankansat og whistleblower Sigvald Jensen kritiserer især Finanstilsynet for ikke have været mere vågen tilbage i 2011 og undersøgt, hvor pengene, som reddede andelskassen, kom fra.

Hvis tilsynet havde opdaget, at det skete ved hjælp af penge, hvor der ifølge ham ikke blev betalt skat, kunne Finanstilsynet have lukket banken tilbage i 2011, mener Sigvald Jensen.

Det laver Finanstilsynet

  • Helt overordnet er Finanstilsynets opgaver at gennemføre tilsynsvirksomhed, lovgivning og informationsvirksomhed
     
  • Finanstilsynets hovedopgave er tilsynet med finansielle virksomheder såsom penge- og realkreditinstitutter, pensions- og forsikringsselskaber, investeringsforeninger, investeringsselskaber og fondsmæglere. Den centrale tilsynsaktivitet er at overvåge, at virksomhederne har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici, de har påtaget sig.
     
  • Herudover fører Finanstilsynet tilsyn med, at virksomhederne overholder den øvrige finansielle lovgivning. Det gælder blandt andet lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger og lov om værdipapirhandel. Finanstilsynet fører desuden tilsyn med regnskabs- og revisionsmæssige bestemmelser i alle tilsynsbelagte virksomheder.

 

Kilde: Finanstilsynet.

Men det afviser vicedirektør Kristian Vie Madsen.

- Man kan altid diskutere, om Finanstilsynet kunne have gjort mere, men jeg er uenig i, at Finanstilsynet med den viden, som vi havde undervejs, burde have gjort mere, siger Kristian Vie Madsen.

Hovedkontoret hos ndelskassen J.A.K. lå i Slagelse, og der var mindre filialer i Brenderup, Nykøbing Mors og Thisted på grund af en fusion med Andelskassen Morsø og Andelskassen Brenderup og Thisted.

Andelskassen havde cirka 3.000 kunder, især private og mindre erhvervsdrivende, som blev betjent af 17 fuldtidsansatte.

Der ventes at falde dom i sagen den 17. september.


Nyhedsoverblik