Flere døde fisk opdaget i vandløb: - Vi frygter, der bliver ledt noget ud i vandet

Stevns Kommune undersøger et stort fund af døde fisk i Tryggevælde Å.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et grimt syn, der mødte natur- og miljøafdelingen i Stevns Kommune, da de torsdag kom frem til Tryggevælde Å på Stevns.

Her opdagede de et stort fund af døde fiske i åen, der strækker sig over 35 kilometer fra Dalby og slutter ved Strøby Egede.

quote Vi frygter, der bliver ledt noget ud i vandet

Berith Burkandt, leder af Natur - og Miljøgruppen i Stevns Kommune

- Vi har observeret nogle rimelig store døde fisk hele vejen op langs Solgårdsparken i Strøby Egede og ud mod slusen. Mine medarbejdere har været ude at se, om de kunne finde årsagen til de døde fisk, og de har også haft et iltapparat med for at se, om der var drastiske fald i iltindholdet i åen, siger Berith Burkandt, leder af Natur - og Miljøgruppen i Stevns Kommune. 

Kommunen søger vidner i sagen

Men kommunen har endnu ikke kunne konstatere en forurening eller anden grund til, at fiskene ikke skulle kunne leve i vandløbet. Samtidig har Natur - og Miljøgruppen set masser af levende fisk samt fiskeyngel.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kommunen har endnu ikke kunne konstatere en forurening eller anden grund til, at fiskene ikke skulle kunne leve i vandløbet. 
Kommunen har endnu ikke kunne konstatere en forurening eller anden grund til, at fiskene ikke skulle kunne leve i vandløbet.  Foto: Stevns kommune

- På mandag tager vi fat i Miljøvagten, som måske kan finde årsagen til de døde fisk. Men vi har gået hele vandløbet igennem fredag og kunne ikke finde noget, så det er tvivlsomt, om de kan finde noget. Det kan dog være, at de at spore noget ved nogle prøver, siger Berith Burkandt og fortsætter:

- Vi frygter, der bliver ledt noget ud i vandet. Men det sker jo, at der dør fisk, som vi ikke kan forklare. Det er bare ærgerligt, at det er nogle store fisk, som vi gerne vil have i åen, der er døde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hos Stevns Kommune følger man åens tilstand for at se, hvordan det udvikler sig.
Hos Stevns Kommune følger man åens tilstand for at se, hvordan det udvikler sig. Foto: Stevns kommune

Indtil videre er der fundet cirka 40 døde fisk i åen. 

Hos Stevns Kommune følger man åens tilstand for at se, hvordan det udvikler sig. Samtidig opfordrer kommunen folk til at kontakte dem, hvis man ser noget usædvanligt eller mistænkeligt.

Slam-udslip 4
Læs også
Kommune har fundet synderen bag stort slamudslip - flere end 10.000 fisk er døde
Slam-udslip 4
Læs også
Kommune har fundet synderen bag stort slamudslip - flere end 10.000 fisk er døde

Nyhedsoverblik