Tuberkulose har nu ramt 24 – flere skal testes

Sofiendalskolen i Haslev, hvor mange er blevet smittet med sygdommen.

Tuberkulosebakterien er nu blevet fundet hos 24 personer i Haslev. Flere skal nu tjekkes for sygdommen.

Stadig flere er blevet konstateret smittede af den frygtede tuberkulosebakterie i Haslev. Tallet er nu oppe på 24 smittede. Det skriver Sjællandske.

Det sjællandske tuberkulose-udbrud blev opdaget på Sofiendalskolen i Haslev i efteråret, og siden har skolen samarbejdet med medicinsk ambulatorium på Roskilde Sygehus med at behandle, inddæmme og afdække smitten. I første omgang blev 64 personer undersøgt, og det er resultatet af disse undersøgelser, der nu indløber og øger antallet af smittede. Det fører igen til, at flere undersøges for sygdommen.

Årsagen til, at resultaterne kommer så sent er, at mange har været længe om at reagere på indkaldelsen til undersøgelser.

Ingen af de smittede har haft sygdommen i udbrud. Derfor har de smittede i sig selv ikke kunnet give smitten videre, og har heller ikke udvist symptomer på sygdommen. De beskrives som langvarig hoste, vægttab og natte-svederi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App