Kræftens Bekæmpelse om skandale: Trist at det er kommet så vidt

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, håber, at myndighederne kommer til bunds i sagen. Foto: Kræftens Bekæmpelse/Colourbox

Region Sjælland og flere ledende medarbejdere er politianmeldt efter sag om mangelfulde undersøgelser fra brystkræft. Kræftens Bekæmpelse hilse sigtelsen velkommen.

Mandag har Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi sigtet Region Sjælland og flere ledende medarbejdere i sagen om mangelfulde undersøgelser for brystkræft. Det er en beslutning, som Kræftens Bekæmpelse hilser velkommen.

- Det understreger, hvor alvorlig sagen er, siger administrerende direktør Jesper Fisker.

Det er trist, at det er kommet så vidt

Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse

- Det er trist, at det er kommet så vidt, men det er godt, at myndighederne har taget næste skridt. Jeg har tiltro til, at myndighederne, der er involveret, gør deres arbejde, siger Jesper Fisker.

Tillid er vigtigt

Det vigtigste for Kræftens Bekæmpelse er, at kvinder, der undersøges for brystkræft, kan have tiltro til, at de får den rette undersøgelse. 

- Jeg håber og forventer, at man kommer helt til bunds i den her sag – at hver en sten bliver vendt – så patienterne igen kan have tillid til den behandling, de får. 

Jeg håber og forventer, at man kommer helt til bunds i den her sag

Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse

Hos Kræftens Bekæmpelse fortæller man, at man løbende er i kontakt med foreningens lokalafdelinger, der også yder anonym rådgivning for at fornemme, hvordan stemningen er ude blandt dem, der måtte sidde med en bekymring omkring den her sag.

- Det er godt, at der bliver gjort noget i sagen, og så må vi se, hvad myndighederme kommer frem til, lyder det fra Jesper Fisker. 

Ransagning efter anmeldelse i marts

Politiets efterforskning sker på baggrund af en anmeldelse den 14. marts 2019 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om muligt mangelfulde undersøgelser for brystkræft på Ringsted Sygehus. 

I forbindelse med dagens aktion har politiet indhentet en del materiale, der nu skal gennemgås nærmere med bistand fra lægefaglige eksperter med henblik på at vurdere sagens beviser og et eventuelt behov for yderligere efterforskning.

Politiet kan ikke afvise, at der vil komme yderligere sigtelser i sagen men har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Video: Se TV2 ØST's indslag om sagen:

02:30 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App