Politiet sigter Region Sjælland og ledende medarbejdere efter kræftskandale

Politiet har ransaget en række kontorer flere steder på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i dag sigtet Region Sjælland og flere ledende medarbejdere for overtrædelse af straffeloven og autorisationsloven i forbindelse med mulig mangelfuld håndtering af patienter, som var henvist til undersøgelser på Ringsted sygehus på mistanke om brystkræft. Det skriver polititet i en pressemeddelelse. 

Ringsted Sygehus
Læs også
300 brystkræftramte kvinder kan være undersøgt mangelfuldt
Ringsted Sygehus
Læs også
300 brystkræftramte kvinder kan være undersøgt mangelfuldt

Samtidig har politiet ransaget en række kontorer på flere forskellige lokaliteter fordelt rundt om på Sjælland.

Ransagning efter anmeldelse i marts

Politiets efterforskning sker på baggrund af en anmeldelse den 14. marts 2019 fra Styrelsen for Patientsikkerhed om muligt mangelfulde undersøgelser for brystkræft på Ringsted Sygehus. 

I forbindelse med dagens aktion har politiet indhentet en del materiale, der nu skal gennemgås nærmere med bistand fra lægefaglige eksperter med henblik på at vurdere sagens beviser og et eventuelt behov for yderligere efterforskning.

Politiet kan ikke afvise, at der vil komme yderligere sigtelser i sagen men har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Regionen vil samarbejde

Hos Region Sjælland bekræfter man, at regionen er sigtet i sagen om forholdene på Ringsted Sygehus. 

- Jeg kan bekræfte, at Region Sjælland er sigtet for forhold på Ringsted Sygehus i perioden 2013 til 2017. Vi ønsker at samarbejde og bidrage så meget som muligt til politiets undersøgelser, siger administrerende direktør Per Bennetsen og fortsætter:

quote Jeg kan bekræfte, at Region Sjælland er sigtet for forhold på Ringsted Sygehus i perioden 2013 til 2017. Vi ønsker at samarbejde og bidrage så meget som muligt til politiets undersøgelser.

Per Bennetsen, administrerende direktør, Region Sjælland

- Da regionen er sigtet, har vi ikke yderligere kommentarer, mens politiets undersøgelser pågår, siger Per Bennetsen, administrerende direktør i Region Sjælland.

Regionsrådet retter op

Region Sjælland har som led i sagen med de mangelfulde brystundersøgelser allerede taget flere skridt for at rette op, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland

- Jeg ønsker ikke at kommentere på politiets undersøgelse. Det, jeg kan sige, er, at vi fra politisk side har taget hånd om sagen, der foregik frem til 2017. Det har vi gjort ved at vedtage en syvpunktsplan, som sikrer, at der bliver taget hånd om de berørte kvinder, og at kvaliteten i dag er, som den skal være, siger han.

quote Det, jeg kan sige, er, at vi fra politisk side har taget hånd om sagen, der foregik frem til 2017. Det har vi gjort ved at vedtage en syvpunktsplan, som sikrer, at der bliver taget hånd om de berørte kvinder, og at kvaliteten i dag er, som den skal være. 

Heino Knudsen, regionsrådsformand, Region Sjælland

Der er ikke rejst direkte sigtelser mod medlemmer af regionsrådet eller regionens direktion.

Over 300 kan være ramt

TV2 ØST har tidligere fortalt, at 221 brystkræft-ramte kvinder ikke var blevet undersøgt grundigt nok på Ringsted Sygehus, og at Styrelsen for patient-sikkerhed er bekymrede over forholdene på sygehuset. Antallet af kvinder blev dog på halvanden måned justeret fra 221 til 304.

Ellen Trane Nørby
Læs også
Minister i samråd om brystkræftskandale: - Der er tale om svigt på svigt
Ellen Trane Nørby
Læs også
Minister i samråd om brystkræftskandale: - Der er tale om svigt på svigt

Sagen begyndte i 2013, da en ledende overlæge angiveligt besluttede at afvige fra retningslinjerne på området, hvilket førte til at en gruppe kvinder modtag en mangelfuld brystundersøgelse i perioden fra marts 2013 til maj 2017.

Ti kvinder har som følge af de mangelfulde undersøgelser fået konstateret kræft. Samtidig har 17 kvinder nu søgt erstatning, fordi de mener, de har en skade, som kan føres tilbage til sagen om de mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.

Video: Se TV2 ØST's indslag om sagen:

 

 


Nyhedsoverblik