Tørkenedtur i landbruget: Svineproducenter er hårdt ramt

En gennemsnitlig svinebedrift står til at tabe, hvad der svarer til fem årslønninger for en landmand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De tørre sommermåneder mærkes fortsat hos landbruget, der forventer et underskud på mellem 6,4 og 7,4 milliarder kroner i 2018.

Det viser den seneste prognose for indkomsten i landbruget foretaget af branchens eget videnscenter, Seges, som er en del af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Underskuddet skønnes dermed en smule mindre end i slutningen af august, hvor prognosen var mellem syv og otte milliarder kroner.

Økologi
Læs også
Partier giver millionhjælp til tørkeramte landmænd
Økologi
Læs også
Partier giver millionhjælp til tørkeramte landmænd

Det skyldes primært ændringer i markedsprisen og ændrer ikke på, at sommeren har været ualmindeligt hård, mener erhvervsøkonomisk chef for Seges Klaus Kaiser.

- Én måned med tørke har vi set flere gange, men tre måneder er ekstraordinært, siger han.

Krise rækker frem i tiden

Tørken alene står for et tab på cirka seks milliarder kroner, der fordeler sig over både i år og næste år, vurderer Seges.

Hårdest ramt er svinebedrifterne, der gennemsnitligt står til at tabe mellem 1,6 og 1,9 millioner kroner i år. Det svarer ifølge videnscenteret nogenlunde til fem årslønninger for en landmand.

At netop svineproducenterne er hårdt ramt, skyldes en kombination af lave afregningspriser, lave udbytter og høje foderomkostninger, vurderer interesseorganisationens videnscenter.

Læs også
Skybrud og tørke - det ekstreme vejr er kommet for at blive
Læs også
Skybrud og tørke - det ekstreme vejr er kommet for at blive

Krisens effekter rækker også frem i tiden, mener den erhvervsøkonomiske chef.

- Tørken har betydet en meget kraftig nedgang i udbyttet på markerne for blandt andet raps og andre store afgrøder, siger Klaus Kaiser.

- Mange lagre vil løbe tør i løbet af vinteren. Normalt har de animalske producenter selv produceret foder, så de har indtil næste sæson, men i år må de ud at købe ind, siger han.

Underskud på flere milliarder kroner

Næste år ventes et underskud for hele landbruget på mellem to og fire milliarder kroner, hvis man tager udgangspunkt i et normalt udbytte.

Det underskud skyldes ifølge Klaus Kaiser hovedsageligt markedspriserne og knap så meget tørken.

Træer ramt af tørke
Læs også
Tørke betyder 100-års katastrofe for skoven
Træer ramt af tørke
Læs også
Tørke betyder 100-års katastrofe for skoven

Folketinget og to af landbrugets andelsselskaber har i år vedtaget ekstraordinære tiltag for at afbøde effekterne af tørken.

Effekten af de samlede tiltag beløber sig til 642 millioner kroner, vurderer Seges.

Den nye prognose tager blandt andet højde for de seneste politiske tiltag - deriblandt en økonomisk hjælpepakke på 380 millioner kroner, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik et forlig om i september.


Nyhedsoverblik