S om Lindholm: - Vi kommer ikke til at stemme nej til forslaget

02:59

TV ØST snakkede med Magnus Heunicke inden mødet om Lindholm-planerne. Længere nede kan du se Heunicke svare på et spørgsmål fra en borger til debatmødet: Stemmer du ja eller nej til forslaget?

Flere spørgsmål om et udrejsecenter på Lindholm er ikke besvaret, mener Magnus Heunicke (S). Alligevel afviser han at stemme nej til forslaget.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil placere et udrejsecenter på Lindholm, og de er hverken til at hugge eller stikke i, selvom beslutningen har mødt voldsom modstand fra lokale politikere og borgere.

Men det var ikke kun de lokale i Vordingborg Kommune, som beslutningen kom bag på – det kom også bag på Socialdemokratiet, lyder det fra Magnus Heunicke (S).

- Det var et lige så stort et chok for os som alle andre, at den her beslutning pludselig blev truffet. Og derfor er vi nødt til at få det beslutningsgrundlag og det forarbejde, der ligger til grund for beslutningen, og vi har stillet en lang række spørgsmål for at finde ud af, om der er nogen alternativer, siger han til TV ØST.

- Vi er jo enige med regeringen i, at de dømte, kriminelle udlændinge skal væk fra Kærshovedgaard, og at de skal være et sted, der er isoleret fra lokalområdet. Spørgsmålet er bare, om det her er det rigtige, og det er vi ikke blevet overbevist om endnu.

Vi skal ikke vælge noget, der er dyrt og dårligt og så utryghedsskabende, som mødet her viser, at det er

Magnus Henicke (S), MF

Vil ikke stemme nej

Magnus Heunicke er én af ni folketingspolitikere, der mandag aften deltager i et stort debatmøde i Vordingborg, hvor mere end 700 borgere er mødt op. Og det store fremmøde fortæller Magnus Heunicke, at det er vigtigt at se beslutningen om et udrejsecenter på Lindholm efter i sømmene.

- Hvordan vil man håndtere den lange række af problemer, som lokalsamfundet har listet op? Vi er i en fase nu, hvor vi forhåbentlig får mere klarhed over det. For vi skal ikke vælge noget, der er dyrt og dårligt og så utryghedsskabende, som mødet her viser, at det er, siger Magnus Heunicke.

Men på trods af det afviste han på aftenens møde at stemme nej til forslaget - og han ville derudover ikke lægge sig fast på, om Socialdemokratiet vil stemme ja eller undlade at stemme. Det kan du se her:

02:11

Sådan her lød det, da moderatoren gik Magnus Heunicke (S) på klingen til aftenens debatmøde om Lindholm.

Luk video

Vil ikke love noget

Forud for aftenens møde var Magnus Heunicke ikke så direkte i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Socialdemokratiet ville stemme ja eller nej til forslaget om et udrejsecenter på Lindholm:

Der skal være folketingsvalg lige om lidt. Hvis der kommer et rødt flertal efter valget, bliver den her beslutning så omgjort og placeret et andet sted?

- Det kan jeg ikke stå og love her. Det kommer jeg ikke til at gøre i aften. Når jeg er kritisk, er det, fordi det ligner hastværk og symbolpolitik i udvælgelsen af Lindholm. Så lad os få beslutningsgrundlaget blotlagt, så vi alle kan se, hvad det er for nogle alternativer, der er. Vi lytter gerne til alternative placeringer, men jeg vil ikke love noget, for så ville jeg begå samme fejl, som regeringen måske har begået, sagde han forud for aftenens møde.

Udover Magnus Hunicke deltog udlændninge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), René Christensen (DF), Jacob Mark (SF), Zenia Stampe (R), Eva Flyvholm (EL), Rasmus Nordqvist (Å), Naser Khader (K) og Henrik Dahl (LA) i borgermødet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App