Regionen har flest dårlige betalere – værst står det til på Lolland

Ifølge Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, fortæller, at kommunen vil sætte ind overfor de unge, dårlige betalere. Foto: Thomas Nielsen - TV ØST

Der er flest borgere i Region Sjælland, der står registreret i RKI som dårlige betalere.

Rudekuverter og gæld er ikke en sjældenhed her i regionen.

De 12 kommuner her i landsdelen er nemlig alle placeret i den nederste halvdel over danske kommuner, hvor borgerne er registreret i RKI som dårlige betalere.

Det viser nye tal fra Experian. Opgørelsen viser udviklingen over personer i RKI de seneste tre år, og Region Sjælland er den region i landet, hvor der er flest dårlige betalere.

For 5,5 procent af befolkningen i Region Sjælland er registreret i RKI. I gennemsnit skylder de 80.600 kroner.

Står værst til på Lolland

Værst står det til i Lolland Kommune, hvor 9,64 procent er registreret i RKI. Bundplaceringen kommer dog ikke som et chok for Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune. Han mener, at kommunens placering som nummer 98 herhjemme, især skyldes social eksport fra hovedstadskommunerne.

Men der er også en anden gruppe dårlige betalere, som kommunen skal sætte ind overfor, lyder det fra borgmesteren.

- Det er de unge. De 20-30-årige, som jeg har tænkt, vi skal ind og kigge på, om vi kan lave nogle bedre og bredere indsatser i forhold til at skole dem mere omkring, hvordan man ikke havner i Ribers eller gældsfælde, siger Holger Schou Rasmussen.

- Der synes jeg, der er noget at gøre. Men man kan sige, dem, der står i Ribers, som er 50-60 år, dem tror jeg sådan set ikke, vi kan flytte så meget ved, for det er nogle, der har haft svært ved at få tingene til at hænge sammen i rigtig mange år i forvejen.

FÅ STYR PÅ PENGENE

  1. Læg et budget og find dermed også ud af, hvad dit månedlige rådighedsbeløb er. Der findes desuden en del apps som kan hjælpe dig på vej.
     
  2. Tjek din skat og juster løbende, hvis dine indtægter eller renteudgifter ændrer sig.
     
  3. Hvis du har gæld: Lav en liste over dem, du skylder penge. Her finder du de typiske steder, hvor du kan skylde penge: Du åbner din postkasse, tjekker RKI og tjekker SKAT. Husk at overveje om gælden kan være forældet, eller om det overhovedet er dig, som skylder pengene.
     
  4. Hvis du har massiv gæld: Indgå forhandlinger med dine kreditorer. Hvem kan du betale tilbage og hvornår? Husk, at du kan forhandle med alle – også din bank. Husk at målet er, at du afdrager på gælden, og at du ikke kun betaler renter.
     
  5. Hvis du har massiv gæld og er utålmodig: Accepter at ikke alt er muligt – og slet ikke på en gang. Måske er det ikke muligt for dig at betale din gæld tilbage i det tempo, du drømmer om. Måske er det slet ikke muligt at betale al din gæld tilbage.


Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Se mere

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App