Politiaktion i Gørlev handler om intern strid i Bandidos

Torsdag gennemførte politiet en omfattende aktion mod flere forskellige adresse i Gørlev og omegn. Foto: Jens Nielsen

Den store politiaktion i Gørlev og omegn torsdag udspringer af et drabsforsøg mod en 45-årig mand. Der er tale om en intern konflikt i Bandidos.

Gørlev-området ved Kalundborg er blevet centrum for stridigheder i rockergrupperingen Bandidos.

En intens jagt på flere mistænkte gerningsmænd til et ekstremt voldeligt overfald i september, resulterede i en omfattende politiaktion torsdag.

I dag fortæller politiet, at offer og hovedmistænkte kender hinanden.

Både offer og gerningsmænd er nogle, der kender hinanden i forvejen

Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi

- Ud fra politiets efterforskning mener vi, at der er tale om et miljø, hvor personkredsen vi er interesseret i - både offer og gerningsmænd – er nogle, der kender hinanden i forvejen, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

45-årig mand blev slået i ansigtet med økse

Borgere i Gørlev-området kunne torsdag iagttage, hvordan politiet talstærkt rykkede ud på udvalgte adresser i og omkring Gørlev med hundepatruljer og 40-50 politibiler. Blandt andet på Agertoften i Gørlev tæt på den lokale genbrugsplads.

Det var et led i efterforskningen af et drabsforsøg på en 45-årig mand.

Artiklen fortsætter under videoen. 

00:32

En 45-årig mand fra Slagelse blev en mandag eftermiddag overfaldet af fire gerningsmænd med et slagvåben.

Luk video

I slutningen af september blev den 45-årig mand overfaldet af flere mænd, der tævede ham med diverse slagredskaber. Ved overfaldet blev den 45-årige mand slået i ansigtet med en økse, som slog hans tænder ud, og han fik flere dybe stiksår.

- Det var et ganske alvorligt overfald. Offeret fik livstruende kvæstelser, og det var også derfor, vi gik så massivt ud med en større politistyrke og mange køretøjer torsdag, da vi skulle ransage og anholde på flere adresser i Gørlev-området, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

 Politiet rykkede ind på flere adresser i Gørlevområdet tidlig torsdag morgen. Foto: Jens Nielsen

Politiet anholdt i starten af oktober en 32-årig mand, der nu er sigtet for forsøg på manddrab.

- Ham, der sidder varetægtsfængslet, er anholdt på en adresse i Jyderup, som vi kender fra personer med rockerrelationer, og hvor de holder til, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen borgere tør sige noget

Da TV2 ØST fredag tropper op på den adresse, hvor det 45-årige overfaldsoffer bor, ifølge de lokale, i Mullerup ved Gørlev, er der ingen, der åbner.

- Jeg er godt klar over, at i nogle miljøer og nogle områder, er det meget svært at få nogle udtalelser fra borgere, hvad enten vi snakker politi eller medier. Så det er ikke overraskende for mig, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Så det her områder er én af dem?

- Vi har konstateret, at det er en af områderne, hvor det er svært.

Ifølge Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi kendte offer og gerningsmand hinanden. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Anholdt på en adresse med relation til rockermiljø

Mullerup og det selv samme hus, som offeret bor i, har fået føjet et nyt blodigt kapitel til.

I 2018 blev en 29-årig tidligere jord- og betonarbejder dræbt med skud af tre mænd på Vestsjælland. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

For godt et år siden blev en 29-årig mand dræbt i noget, der mindede om en likvidering i huset. Politiet vil ikke kommentere på en mulig sammenhæng mellem de to drab.

- Der var fire personer torsdag eftermiddag, som vi afhørte konkret i forhold til medvirken i det her overfald. De er efterfølgende blevet løsladt. De er fortsat mistænkt og indgår i vores efterforskning. Det skal holdes op imod, at vi har fundet en hel masse effekter derude, som gennemgår en teknisk undersøgelse. Resultatet af det kan gøre, at vi skal have fat i dem eller nogle af de andre personer, vi havde fat i torsdag en gang til, siger Martin Bjerregaard.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App