Nyt flertal åbner for at lempe boligkrav i ghettoplan

Ghettoplanen blev til med flertal fra VLAK-regeringen, S, DF og SF. Nu overvejer rødt flertal at lempe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

S-regeringen og det nye politiske flertal åbner for at give belastede boligområder yderligere dispensationer fra ghettoplanens krav.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringen vil vurdere, om muligheden for at få dispensation fra kravet om at nedbringe andelen af almene boliger i konkrete tilfælde kan udvides uden for de største byer.

quote Vi vil gøre, hvad vi kan, for at undgå, at vi skal nedrive eller sælge gode almene boliger

Jakob Sølvhøj (EL), gruppeformand

Det står der i det forståelsespapir, som regeringen har aftalt med De Radikale, SF og Enhedslisten.

Ghettoplanen blev vedtaget i december sidste år med flertal fra VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Ifølge planen skal landets mest belastede boligområder i 2030 have nedbragt andelen af almene familieboliger til 40 procent. Det kan ske gennem nedrivning, salg til private eller omdannelse til eksempelvis ældreboliger.

160822_motalavej.jpg
Læs også
Kommune får dispensation - 150 færre familieboliger skal rives ned i ghettoområde
160822_motalavej.jpg
Læs også
Kommune får dispensation - 150 færre familieboliger skal rives ned i ghettoområde

Lovgivningen giver mulighed for dispensationer, og selv om en stribe boligområder har fået blødt kravet op, er det ikke nok, mener Enhedslisten.

- Vi vil gøre, hvad vi kan, for at undgå, at vi skal nedrive eller sælge gode almene boliger, siger gruppeformand Jakob Sølvhøj (EL) til Jyllands-Posten.

Cirka 3200 boliger kan blive revet ned

15 boligområder, der er defineret som hårde ghettoer, har udarbejdet planer, der vil betyde nedrivning af cirka 3200 almene boliger, mens 1000 andre skal sælges.

De Radikales retsordfører, Lotte Rod, forventer, at det tal nu bliver mindre, og peger på Kolding som et eksempel. Kolding Kommune søgte om dispensation, men blev kun delvist imødekommet og skal derfor rive cirka 250 boliger ned.

- Jeg håber, at Kolding og lignende steder kan få friheden til at gøre det, der giver mening lokalt, siger Lotte Rod til Jyllands-Posten.

160822_motalavej.jpg
Læs også
Boligselskaber klar med udviklingsplaner for ghettoer
160822_motalavej.jpg
Læs også
Boligselskaber klar med udviklingsplaner for ghettoer

Mens boligorganisationer roser initiativet, advarer Venstre mod at give flere dispensationer.

- Jeg er bekymret. Det lyder som endnu en opblødning af de tiltag, vi har lavet for at få styr på integrationen, siger udlændingeordfører Mads Fuglede (V) til Jyllands-Posten.

Boligminister Kaare Dybvad (S) vil undersøge, om dispensationsansøgninger fra ghettoplanen har været for restriktivt behandlet af VLAK-regeringen. Men ministeren vil ikke garantere, at det fører til færre nedrivninger eller salg af almene boliger.


Nyhedsoverblik