To mænd anholdt - men drabet på Finn er stadig uopklaret

Sigtelser i Vestsjællandske drabssager gør ikke beboere ved Gundestrup mere trygge. Ingen er nemlig sigtet for drabet på mand fra lokalområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag aften oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på et pressemøde, at de havde anholdt to mænd, som mistænkes for at stå bag drabene på en 80-årig mand fra Vemmelev og den 68-årige Kiehn Georg Andersen fra Ruds Vedby.

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker dog også en tredje drabssag, som kan havde forbindelse til de to andre. Men ved et grundlovsforhør lørdag blev de to mistænkte ikke sigtet i drabssagen fra Gundestrup, og det skaber bekymring i lokalområdet.

190622_retten_nyk_f_fra_cng_2.jpg
Læs også
To mænd varetægtsfængslet i sager om drab på Vestsjælland
190622_retten_nyk_f_fra_cng_2.jpg
Læs også
To mænd varetægtsfængslet i sager om drab på Vestsjælland

Kim Løvkvist, der er efterforskningsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at de to politikredse fortsat arbejder tæt sammen om opklaringen af de tre drabssager fra Vestsjælland.

- Vi har holdt tæt dialog både før, under og efter deres aktion, siger han.

- Jeg var personligt med i fredags til ransagningsaktionen, så vi udveksler selvfølgelig oplysninger i sagerne, det er klart, siger Kim Løvkvist.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser Finn Steensen Ørsdahls hus på Færgevej ud fire måneder efter drabet og branden.
Sådan ser Finn Steensen Ørsdahls hus på Færgevej ud fire måneder efter drabet og branden. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Han kan ikke kommentere på sammenhængen mellem sagerne fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds, men han fortæller at efterforskningen af drabet i Gundestrup fortsætter ufortrødent.

- Vores sag har vi kørt på massivt lige siden og arbejder stadigvæk hårdt på den. Efterforskningen pågår, og det er klart, at vi er meget optagede af og interesserede i, hvad der foregår nede i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger Kim Løvkvist.

- Hvornår kan det ske hos os?

I området omkring Gundestrup er folk fortsat utrygge. Her havde flere borgere håbet, at de to anholdelser fredag ville have sammenhæng med drabssagen fra deres lokalområde, men indtil videre må borgerne leve i uvished.

- Man regner ikke med, når man bor i sådan nogle små steder, at der sker sådan nogle ting herude. Så man har jo tænkt, hvornår kan det ske hos os, spørger Mia Mickelborg fra Asnæs.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mia Mickelborg, Asnæs.
Mia Mickelborg, Asnæs. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

- Når nu det her er blevet offentliggjort, så håbede man jo lidt, at de havde noget med det her at gøre, så man ligesom kunne få afklaret, siger hun.  

- De render måske stadig rundt og kan måske gøre det igen. Så jeg håber da snart, der kommer en afklaring på det, siger Mia Mickelborg.

- Det er både uhyggeligt og frygteligt

Jesper Brügmann fra Gundestrup håber, at drabet på Finn Steensen Ørsdahl Bliver opklaret snart.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jesper Brügmann, Gundestrup.
Jesper Brügmann, Gundestrup. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

- Jeg er ikke selv utryg, det er jeg ikke. Men jeg ved, at der er mange både enlige og ældre mennesker i lokalområdet, der føler sig utroligt utrygge over sådan en situation, siger han.

Læs også
Pressemøde om drabssager - de to anholdte er fra lokalområdet
Læs også
Pressemøde om drabssager - de to anholdte er fra lokalområdet

Også Flemming Nielsen fra Grevinge havde håbet, at anholdelserne fredag havde været begyndelsen på afslutningen af drabssagen fra Gundestrup.

- Man håber jo egentlig, at det var de samme, der havde gjort det, for så havde man fået dem for alle de tre sager, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flemming Nielsen, Grevinge.
Flemming Nielsen, Grevinge. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

- Jeg håber, de får fat i dem, der har gjort det, så den sag bliver lukket ned og stoppet helt, siger Flemming Nielsen.

- Det er både uhyggeligt og frygteligt, at folk ikke kan være i fred hjemme, hvor de bor. Det burde man da kunne i hvert fald, siger han.  

Artiklen fortsætter under grafikken.

Få et overblik over sagerne her:

Finn Steensen Ørsdahl, 65 år, Gundestrup

Den 14. februar blev 65-årige Finn Steensen Ørsdahl fundet dræbt i sit udbrændte hjem ved Gundestrup på Nordvestsjælland. Drabsmanden er endnu ikke fundet.

Politiets obduktion viste, at han havde været udsat for grov vold inden sin død, og senere viste det sig, at branden var påsat.

Flere dage senere offentliggjorde Midt- og Vestsjællands billede et billede af hans bil. Håbet var, at det kunne få vidner til at kontakte politiet, hvis de har set Finn Steensen Ørsdahl køre på strækningen mellem Holbæk og Gundestrup den dag, han blev dræbt.

Der er tale om en mørkegrøn Range Rover årgang 1998, der kører på papegøjeplader med registreringsnummer AZ81576.

Hvis du har oplysninger i sagen, så kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Kiehn Georg Andersen, 68 år, Ruds Vedby

68-årige Kiehn Georg Andersen var eftersøgt i fem dage efter en voldsom brand 21. april i hans hjem på Kalundborgvej lige nord for Ruds Vedby. Han blev fundet dræbt den 26. april i Blæsinge Grusgrav mellem Slagelse og Høng.

I første omgang frygtede politiet, at Kiehn Georg Andersen var omkommet i branden, og røgdykkere gennemsøgte ejendommen, men man kunne ikke finde hans lig.

Efterfølgende blev flere områder, blandt andet de omkringliggende grusgrave, gennemsøgt, og både droner, dykkere og hunde blev sat ind i eftersøgningen.

Kiehn Georg Jensen boede alene, var møntsamler og handlede med antikviteter på forskellige markeder.

Poul Frank Jørgensen, 80 år, Vemmelev

80-årige Poul Frank Jørgensen blev dræbt i sit hjem i Vemmelev ved Slagelse den 16. juni. Han fik 10 stik i ryggen og havde en skade ved halsregionen. 

Efter drabet blev der sat ild til Poul Frank Jørgensens hus. Det tog flere dage at identificere Poul Frank Jørgensen, der blev fundet i stuehuset på grunden i Vemmelev.

To mænd er blevet anholdt i forbindelse med drabene på Poul Frank Jørgensen og Kiehn Georg Andersen.


Nyhedsoverblik