Landmand frifundet for kornsilo-ulykke

En landmand fra Tølløse-egnen er blevet frifundet i en sag om en dødsulykke i en kornsilo på hans ejendom i 2017.

En landmand fra Tølløse sad mandag på anklagebænken i Retten i Holbæk. Han var tiltalt i en sag om en arbejdsulykke i oktober 2017.

Her var en 34-årig ukrainer i gang med at fjerne spirende korn i en kornsilo på den tiltaltes ejendom nær Tølløse, da han faldt ned i kornsiloen og døde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fra ulykkesdagen

Sagen skulle afgøres i retten i Holbæk i dag, og her blev landmanden frifundet for strafansvar i dødsulykken.

- Min klient og den aføde mand var ikke i et ansættelsesforhold, så derfor kan min klient ikke drages til ansvar, fortæller landmandens advokat, Uffe Baller, til TV ØST.

Rejser anklagemyndigheden en ny sag?

Ifølge Fagbladet 3F var både kornsiloen og det korn, ukraineren skulle hente, bortforpagtet på ulykkestidspunktet.

Det var forpagtet til et selskab, som landmandens far og hans bror, ejer, skriver fagbladet.

Den bistandsadvokat, der repræsenterer enken til den afdøde ukrainer, er enig i dagens frifindelse, men han forventer, at anklagemyndigheden rejser en ny sag.

- Jeg havde gerne set, at politiet havde været mere kritisk over for Arbejdstilsynets arbejde i sagen, og at politiet havde lavet et selvstændigt stykke arbejde. Det havde været fuldstændigt enkelt for politiet at gøre, siger Simon Eilrich, der er advokat og partner hos Advokatkompagniet i Aarhus til Fagbladet 3F.

Han fortæller, at han nu regner med, at anklagemyndigheden rejser en sag mod den tiltaltes far.

Det vil anklager Katrine Schlütter dog ikke kommentere på. Hun siger blot om sagen:

- Retten vurderede, at den tiltalte ikke var arbejdsgiver for den afdøde. Så nu går vi hjem og finder ud af, om vi vil anke dommen, eller hvad der skal ske.

Opdatering

  • 28. jan 2019 kl. 15:35 Artiklen er blevet opdateret med en kommentar fra anklageren i sagen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App