Landets mest gennemsnitlige valgsted forudsiger valgresultatet

Hvis det står til 41 tilfældige stemmeberettigede i Regstrup, så bliver Venstre den helt store vinder ved folketingsvalget den 5. juni.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Danmarks Statistik er Regstrup ved Holbæk det mest gennemsnitlige valgsted i landet. Ved folketingsvalget i 2015 var Regstrup nemlig det valgsted, der stemte tættest på landsgennemsnittet.

I et forsøg på at forudsige resultatet af folketingsvalget den 5. juni lagde TV2 ØST vejen forbi Dagli’ Brugsen i Regstrup og gennemførte en ikke helt repræsentativ undersøgelse af, hvordan de stemmeberettigede i Regstrup vil sætte deres kryds.

politisk-morgenpost-09-05.jpg
Læs også
To krav og en afvisning - partiledere til højre og venstre sætter hælene i
politisk-morgenpost-09-05.jpg
Læs også
To krav og en afvisning - partiledere til højre og venstre sætter hælene i

41 af de omkring 2.800 borgere, som man kan forvente vil afgive en stemme i Regstrup ved det kommende folketingsvalg, har afgivet en anonym stemme til TV2 ØST. Og resultatet af afstemningen fredag den 10. maj udenfor Dagli’ Brugsen blev en sikker sejr til partiet Venstre.

Venstre fik 14 af de 41 stemmer, mens Socialdemokratiet fik otte stemmer.

Se det samlede resultat af afstemningen her:

Venstre: 14 stemmer

 

Socialdemokratiet: 8 stemmer

 

Dansk Folkeparti: 4 stemmer

 

Enhedslisten: 4 stemmer

 

Konservative: 4 stemmer

 

SF: 2 stemmer

 

Alternativet: 1 stemme

 

Radikale Venstre: 1 stemme

 

Stram Kurs: 1 stemme

 

Ny Borgerlige: 0 stemmer

 

Klaus Riskær Pedersen: 0 stemmer

 

Liberal Alliance: 0 stemmer

 

Kristen Demokraterne: 0 stemmer

 

Blanke stemmer: 2

Et helt gennemsnitligt valgsted

Det kommer bag på Else Marie Pedersen, at Regstup er en så gennemsnitlig by. Men hun er glad for, at så mange stemmer.

- Det er godt nok, at folk vil sætte deres kryds, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Else Marie Pedersen, Regstrup.
Else Marie Pedersen, Regstrup. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Men skolelærer Mette Andersen undrer sig ikke over, at Regstrup stemte så gennemsnitligt ved det seneste folketingsvalg.

- Jeg er egentlig ikke så overrasket, for det er jo en by, som består af rigtig mange tilflyttere fra mange forskellige steder i landet. Der er en meget blandet befolkning her i byen, der afspejler resten af landet ret godt, siger hun.

Beregningerne fra Danmarks Statistik viser også, at valgstedet ved Ringsted Nørretorv lå relativt tæt på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015.

Mette Andersen, Regstrup.
Mette Andersen, Regstrup. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Nyhedsoverblik