To krav og en afvisning - partiledere til højre og venstre sætter hælene i

To krav og en afvisning. En stram herre retter kurs mod Sjælland. Og en uhyre gennemsnitlig by. Få overblikket over valgkampens dag tre her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så er det tid til at tage hul på dagens morgenpost, hvor vi serverer seneste nyt fra valgkampen.

I buffeten i dag kan du finde alt fra en usædvanlig gennemsnitlig by, en stram herre med kurs mod Sjælland og et nyt krav for et mundret begreb.

Men først begynder vi i grænselandet. Dansk Folkeparti afviser nemlig at lægge mandater til en ny regering, medmindre den lover at bevare grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse.

- Grænsekontrollen fungerer rigtigt godt. Vi kunne godt få den udbygget, så den fungerer endnu bedre. Men den har sin effekt – både i forhold til det, den rent faktisk tager på selve grænse, men også på den præventive effekt i forhold til det, den forebygger, siger formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, til TV 2.

Læs også
Efter gårsdagens partilederdebat:
Hvad er det vigtigste valgtema for vælgerne?
Læs også
Efter gårsdagens partilederdebat:
Hvad er det vigtigste valgtema for vælgerne?

Grænsekontrollen blev indført i kølvandet af flygtningekrisen i begyndelsen af 2016. Siden er flere end 10 millioner mennesker blevet kontrolleret. 7.744 personer er blevet afvist ved grænserne.

Prisen fra januar 2016 til april 2019 runder 275 millioner kroner.

En ret gennemsnitlig by

Nu videre til de øvrige historier.

For ifølge beregninger fra Danmarks Statistik skal man kigge mod en lille by i Holbæk Kommune, hvis man vil vide, hvordan folketingsvalget ender.

Ved det seneste valg i 2015 stemte de cirka 2.100 indbyggere i byen Regstrup næsten som det endelige landsresultat endte, lyder det fra P4 Sjælland. Det var nemlig det mest gennemsnitlige valgsted i Danmark.

Og ifølge Allan Bo Andersen, der bor i Regstrup, så er byen ret gennemsnitlig.

- Det vil jeg sige. Jeg ved også, at der er mange tilflyttere, der kommer fra København. Det er nok også derfor, der er mange forskellige stemmer, som ligger lidt spredt, siger han til P4 Sjælland.

Stram Kurs mod Sjælland

Fra temmelig gennemsnitlig til en strammere kurs.

Rasmus Paludan fra Stram Kurs meddelte nemlig onsdag, at han har valgt at stille op i Sjællands Storkreds – og dropper altså ideen om at stille op i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under videoen.

Onsdag blev der afholdt stort debatmøde på Sorø Akademi med flere store politiske navne som deltagere.

Han bliver dermed ikke kandidat i Sydjyllands Storkreds i direkte konkurrence med Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og Kristian Thuelsen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Og noget tyder da også på, at Paludan helst vil undgå at være modtager af de kritiske svadaer. Ifølge Berlingske har Rasmus Paludan i flere tilfælde anlagt retssager eller truet med erstatningskrav og stævninger mod personer, der har udtalt sig kritisk om ham.

Læs også
Rasmus Paludan stiller op i Sjællands Storkreds
Læs også
Rasmus Paludan stiller op i Sjællands Storkreds

Rasmus Paludan siger til avisen:

- Uden at kommentere specifikt på noget, så synes jeg måske, I skal overveje en tanke om, at tingene har ændret sig på 15 år. At folk måske ikke har samme tilgang til tingene, som de havde engang.

To ultimative krav

Vi forlader anklagerne og går videre mod to kontante krav.

For Pia Olsen Dyhr (SF) har to ultimative krav for at lade Mette Frederiksen (S) blive siddende som en eventuel ny statsminister:

Afskaf kontanthjælpsloftet og indfør minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Men lad os lige soppe rundt i det sidste. Minimumsnormeringer. Det mundrette ord, som tidligere har skabt røre flere steder her i regionen. Tilbage i april gik forældre og børn nemlig på barrikaderne og demonstrerede i syv byer her i landsdelen for bedre normeringer i daginstitutionerne.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan så det ud, da forældre og børn den 6. april demonstrerede for bedre normeringer i daginstitutioner.

Her i regionen var det i 2017 Sorø Kommune, der havde den dårligste normering på vuggestueområdet med 3,9 børn pr. voksen. Altså 0,9 børn flere end BUPL's anbefaling. Når det gælder børnehaverne, var Faxe Kommune den, der havde den dårligste normering. Her var der 7,6 børn pr. voksen. Det viser en opgørelse fra BUPL.

Nu kræver Pia Olsen Dyhr altså, at der skal være mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver.

- Når Mette Frederiksen slår sig op som børnenes statsminister, skal hun også levere på børneområdet, siger Pia Olsen Dyhr til Politiken.

Blå flag på busserne

Vi slutter morgenposten på den internationale scene.

Måske har du bemærket, at busserne kører med EU-flag. Og det er, fordi det er Europa-dag i dag. Samtidig er det også en oplagt mulighed for at give en lille reminder om Europaparlamentsvalget den 26. maj.

Læs også
Unge arrangerer debatmøde i Sorø: - Vi glæder os til at få en god debat i gang
Læs også
Unge arrangerer debatmøde i Sorø: - Vi glæder os til at få en god debat i gang

Til Europa-Parlamentsvalget er der kun én valgkreds. Det betyder, at alle partier og kandidater er på stemmesedlen i hele Danmark. Alle vælgere i Danmark kan derfor stemme på de samme partier og kandidater.

Du kan se, hvem du kan stemme på, her.

Det sker i dag:

  • SF besøger EUC Elevtjenesten i Holbæk:
    Jacob Mark og Pia Olsen Dyhr besøger EUC Elevtjenesten, Absalonsvej 14 – m. indgang i Gavlen ( skråt overfor Bageren) fra kl. 14.15 – 15.00
  • Debat i Slagelse:
    Kl. 19.00-21.00 debatterer Marcus Knuth (V), Naser Khader (K), Laura Lindahl (LA), Peter Seier Christensen (Nye Borgerlige), Joan Kragh (AL), Liselott Blixt (DF), Astrid Carøe (SF), Linda Hansen (EL) og Tom Block (S), hvor der skal diskuteres EU og sammenhængskraften i Danmark.
    Det sker i Mødesalen i Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 14, 4200 Slagelse.


Nyhedsoverblik