Læger udskriver mindre antibiotika - sygehuse halter efter

De praktiserende læger udskriver færre recepter på antibiotika, men på sygehusene går det den forkerte vej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De praktiserende læger er blevet mere tilbageholdende med at udskrive antibiotika til patienterne.

Det viser en ny opgørelse, som Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet står bag.

Sygeplejerske på akutafdeling på Slagelse Sygehus
Læs også
Fejl i it-system - akut syge patienter risikerede ikke at få livsvigtig medicin
Sygeplejerske på akutafdeling på Slagelse Sygehus
Læs også
Fejl i it-system - akut syge patienter risikerede ikke at få livsvigtig medicin

Tallene i den såkaldte Danmap-opgørelse viser, at primærsektoren, der især udgøres af de praktiserende læger, har reduceret forbruget af antibiotika med 18 procent siden 2011.

- De praktiserende læger har engageret sig meget i at bringe antibiotikaforbruget ned.

- De har været særligt aktive, siden den nationale handlingsplan for antibiotika blev udarbejdet i løbet af 2016, siger overlæge Ute Wolff Sönksen, Statens Serum Institut.

Forbrug på sygehus stiger

Set med lægefaglige briller er det ønskeligt, at forbruget af antibiotika falder.

Det mindsker risikoen for, at bakterier udvikler resistens og ikke - eller kun vanskeligt - lader sig behandle.

Læs også
Studerende blander medicin - letter arbejdet for sygeplejerskerne
Læs også
Studerende blander medicin - letter arbejdet for sygeplejerskerne

Mens de praktiserende læger har holdt igen med receptblokken, ses den modsatte udvikling på sygehusene.

Her er forbruget af antibiotika i den samme periode steget med ni procent.

- Lige nu bekymrer vi os mest over, at forbruget på sygehusene stiger.

- Vi er især bekymrede over, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika ikke er gået ned, siger Ute Wolff Sönksen.

Stor opgave foran sig

De kritisk vigtige typer antibiotika hedder cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer.

De skal så vidt muligt forbeholdes meget syge patienter, eksempelvis med blodforgiftning, og ikke bruges bredt.

Sygeplejerske hælder medicin op på Slagelse Sygehus
Læs også
Hospitaler bruger milliarder ekstra på medicin - prisen presser personale og plejen
Sygeplejerske hælder medicin op på Slagelse Sygehus
Læs også
Hospitaler bruger milliarder ekstra på medicin - prisen presser personale og plejen

Så sygehusene har ifølge Ute Wolff Sönksen fortsat en stor opgave foran sig.

- De skal i højere grad se på, om de kan skifte fra de bredspektrede antibiotika til mere smalspektrede penicilliner. De indebærer mindre risiko for, at bakterierne udvikler resistens, siger Ute Wolff Sönksen.

Patienter smittes med resistente bakterier

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger, at det er utroligt positivt, at lægerne har fokus på at holde forbruget af antibiotika nede.

Til gengæld pointerer han, at det er meget alvorligt, når patienter smittes med resistente bakterier på landets hospitaler.

- Det seneste år er der igen sket en markant stigning i antallet af smittede med typen VRE, som kan føre til blodforgiftning. Det er skræmmende, for behandlingsmulighederne er meget begrænsede, udtaler ministeren i en skrifteligt citat.

Diabetesforeningen indsamling
Læs også
Billigere medicin sparer regioner for over 400 millioner
Diabetesforeningen indsamling
Læs også
Billigere medicin sparer regioner for over 400 millioner

Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at indsamle erfaringer fra udlandet med at håndtere spredningen af resistente bakterier.

Danmap-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark.


Nyhedsoverblik