Kommuner kæmper med dårligt erhvervsklima - men Næstved brager fremad

I Næstved går det fremad med erhvervsklimaet. De er rykket 39 pladser frem i Dansk Industris undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner. Foto: TV ØST

For tiende gang har Dansk Industri undersøgt erhvervsklimaet i landets kommuner. Ni ud af tolv af regionens kommuner ligger i den dårligste halvdel.

Overvejer du at starte virksomhed?

Så kunne det være, at du lige skulle overveje hvilken kommune, der ville være bedst at slå sig ned i. For Dansk Industri tager hvert år temperaturen på erhvervsklimaet, og nu er årets resultat klar.

I år deltog 93 af landet 98 kommuner. 7332 virksomheder fra hele landet svarede på et omfattende spørgeskema, som sammenholdt med cirka 50 kommunale statistikker er endt med en rangliste over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark.

Kommunerne i vores region ligger i den lave ende af skalaen, og man finder blandt andet Faxe Kommune i bunden af listen på plads nummer 90 ud af 93.

Fremgang i Næstved

Det er noget af et kvantespring, vi har taget den her gang. Det næsten ikke til at tro, at det var så meget, at vi ville hoppe op

Carsten Rasmussen, Borgmester i Næsvted Kommune

Dog er det ikke alle kommuner, der klarer sig dårligt. Især Næstved Kommune skiller sig ud, da de er rykket næsten 40 pladser frem fra plads 80 til 41.

Og Næstved Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen (S), kan ikke skjule begejstringen.

- Det er noget af et kvantespring, vi har taget den her gang. Det næsten ikke til at tro, at det var så meget, at vi ville hoppe op, siger Carsten Rasmussen.

Faktisk startede de for ti år siden som nummer 96 og med en deres 41. plads i år, svarer det til en stigning på 51 procent i tilfredsheden. På landsplan lyder samme tal på otte procent.

Se, hvordan det går i din kommune her:

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App