Knap hver tredje vil se stort på coronaanbefalinger i julen

Næsten alle vil højst samles ti personer juleaften, men 32 procent vil ikke ændre deres adfærd, viser måling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næsten hver tredje dansker vil ikke lade myndighedernes anbefalinger påvirke deres adfærd juleaften.

Det viser en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Her svarer 32 procent "i lav grad" eller "i meget lav grad" til spørgsmålet, om sundhedsmyndighedernes anbefaling til, hvordan vi skal holde juleaften og andre julearrangementer, vil påvirke deres adfærd fra den 23. til den 27. december.

quote Vi kan spore en træthed over at leve under restriktioner og over at skulle undvære familier og venner

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet

Modsat svarer 40 procent, at de vil ændre deres adfærd efter myndighedernes anbefaling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man kun holder juleaften med dem, man bor med, eller med sin faste, lille omgangskreds. Holder man juleaften med personer fra andre husstande, rådes man til at overveje, om man kan danse om juletræet i omgange og nøjes med at nynne.

Danskerne tager situationen alvorligt

Michael Bang Petersen er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder et forskningsprojekt, der siden marts har undersøgt befolkningens adfærd under coronapandemien.

Han vurderer, at danskerne overordnet tager coronasituationen alvorligt.

Her kan du få et overblik over anbefalingerne til en coronasikker jul:

Anbefalingen for sammenkomster i december: 

  • Hold kontakten og ønsk hinanden glædelig jul uden at mødes fysisk. Eksempelvis ved at sende et julekort. 

  • Hvis man alligevel mødes fysisk med personer uden for sin husstand, så sørg for at mødes udenfor eller et sted, hvor der er god plads og få mennesker. 

  • Hvis man mødes indenfor, anbefales det, at man gør rent, lufter ud, stiller håndsprit frem og undgår fælles skåle med julesnacks. Derudover bør man holde to meters afstand, hvis man skal synge, og tænke over, hvor meget alkohol man drikker - og eventuelt iføre sig mundbind, hvis man er bekymret. 

Anbefalinger for juleaften:

  • Hold kun juleaften med dem, man bor med eller sin faste, lille omgangskreds. 

  • Hvis man vil synge og danse om juletræet, anbefales det, at man holder to meters afstand til personer, man ikke deler husstand med. Hvis man er samlet flere husstande, rådes man til at overveje, om man kan danse om juletræet i omgange eller nøjes med at nynne.

Anbefalinger for julegudstjenesten:

  • Hold to meters afstand, hvis der skal synges.

  • Man kan eventuelt undersøge mulighederne for at deltage virtuelt ved gudstjenesten i ens lokale kirke. Og derudover er der mulighed for at følge en julegudstjeneste i fjernsynet. 

Anbefalinger for juleindkøb:

  • Det anbefales, at man foretager sine juleindkøb online.

  • Undgå trængsel i butikkerne ved at udnytte hele åbningstiden, planlægge indkøb i forvejen og kun gå én person ad gangen på indkøb. 


Anbefalinger for nytårsaften: 

  • For nytårsaften og andre højtider gælder de samme anbefalinger for socialt samvær som for julen. Det anbefales, at man kun fejrer nytår med personer i sin husstand og nærmeste omgangskreds. 

Kilder: Sundhedsstyrelsen.

De 32 procent, der ikke vil ændre adfærd, kan forklares med to ting.

- Vi kan spore en træthed over at leve under restriktioner og over at skulle undvære familier og venner.

- Omvendt ved vi også, at julen er vigtig for mange mennesker, og det er sværere at skære nære relationer væk end at lade være med at tage til koncert. Derfor er der formentlig nogle, der siger, at julen holder vi alligevel på trods af situationen, siger Michael Bang Petersen.

Unge har flest kontakter

Målingen viser samtidig, at over 90 procent af danskerne højst skal være sammen med ni-ti personer juleaften.

Til gengæld forventer 38 procent af unge mellem 18 og 34 år at se over ti forskellige personer i løbet af juledagene. Det tal falder for folk over 34 år.

- På den måde er julen ikke anderledes end hverdagen i og med, at vi igennem pandemien - og også uden for coronatiden – har set, at de unge har flest kontakter, siger Michael Bang Petersen.

IMG_0737
Læs også
Digital julehandel skaber problemer - pakkerne hober sig op i brugsen
IMG_0737
Læs også
Digital julehandel skaber problemer - pakkerne hober sig op i brugsen

Svarene er indsamlet fra den 8. til den 10. december med 1046 repræsentative respondenter.

De er dermed indsamlet, fra dagen efter at statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede den delvise nedlukning af 38 kommuner, der siden fredag også ramte yderligere 31 kommuner.


Nyhedsoverblik