Kæmpe havefest i Præstø fejrer ti års jubilæum

01:56

For tiende år i træk bliver Musik over Præstø Fjord afholdt i Søren Korshøj og Anne Grete Kamille baghave. Video: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Søren Korshøj og Anne-Grethe Kamille holder for tiende gang i år festivalen Musik over Præstø Fjord, som foregår i deres egen baghave.

De fleste dyrker gulerødder eller jordbær i deres baghave. Men sådan er det ikke for Søren Korshøj og Anne-Grethe Kamille. De dyrker noget helt andet - nemlig folkemusik.

I år er det tiende gang, de inviterer til festivalen Musik over Præstø Fjord. Og man kan roligt sige, at de forstår at holde en fed havefest.

Så sagde Anne-Grethe, min søde kone, vi laver da bare en, og det gjorde vi så

Søren Korshøj, 

- Vi tænker tit, hvor blev så lige de ti år af. Men de er jo gået med at lave festival. Så det bliver sjovere og sjovere år for hvert år, synes jeg, siger Søren Korshøj, der afholder festivalen.

Ideen til festivalen opstod, da en ven til ægteparret mente, at der manglede en udendørs festival i Danmark, hvor folkemusikken var i fokus.

- Så sagde Anne-Grethe, min søde kone: "Vi laver da bare en", og det gjorde vi så, smiler Søren Korshøj.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Søren Korshøj afholder Musik over Præstø Fjord i sin egen baghave. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Den første festival blev afholdt ved specialskolen i Marjatta, hvor 150 gæstede festivalen. Tre år efter rykkede Søren Korshøj og Anne-Grethe Kamille folkemusikken ind i egen baghave i Nørre Smidstrup. Og i år regner de med, at der kommer 1.500 gæster fordelt over fire dage.

Et magisk sted

Men festivalens formål er stadigvæk det samme som for ti år siden.

- Vi vil gerne give folk en følelse af, at det at være til festival ikke kun handler om at stille sig op foran en scene og blive underholdt af nogle musikere, du aldrig møder og så købe en masse øl. Og så er der ikke andet at lave, siger Søren Korshøj og fortsætter:

- Det at være til festival inkluderer alle på den måde, at her er folk selv aktive. Alle bidrager med et eller andet.

Når folk siger, hvad er Musik over Præstø Fjord, så siger jeg, det kan jeg ikke forklare. I skal komme ned og opleve det. Det er simpelthen magisk

Mogens Lauritsen, spejder

Og netop at alle bidrager er et stort fokus til Musik over Præstø Fjord. Mange af gæsterne spiller nemlig selv musik eller underviser, mens de gæster baghaven i Nørre Smidstrup.

En af dem er Mogens Lauritsen, der er med på festivalen som spejder.

- Jeg er med for at gøre en forskel for børnene og for festivalen. Og fordi det jo er et magisk sted, fuldstændig fantastisk. Det at der er musik alle steder. Og har du et instrument, sætter du dig ned og spiller med, og har du ikke et instrument, sætter du dig ned og lytter og nyder det, siger Mogens Lauritsen.

Og hvis det stod til ham, burde alle besøge Musik over Præstø Fjord for at opleve den stemning, der opstår til festivalen.

- Når folk siger, hvad er Musik over Præstø Fjord, så siger jeg, at det kan jeg ikke forklare. I skal komme ned og opleve det. Det er simpelthen magisk. Det giver bare en ro i hele kroppen og sjælen, siger Mogens Lauritsen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Ole Ullman har taget violinen med til Musik over Præstø Fjord, så han kan spille musik med de andre gæster. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Ole Ullman er en af de gæster, der er taget fra København til Nørre Smidstrup med sin violin under armen. Og han nyder at være på en festival, hvor han kan opleve noget nyt.

- For mig er det mægtig spændende at møde nogle, som jeg ikke har spillet med før, men som måske gider at spille sammen med mig og se, hvordan det kan gå, fortæller Ole Ullman

Nyder at have en festival i sin baghave

Søren Korshøj nyder at se sin baghave fyldt med smilende mennesker, som alle hjælper hinanden med at få en god festival.

Så gider man godt have små 1000 mennesker på besøg i sin baghave

Søren Korshøj

- Så gider man godt have små 1000 mennesker på besøg i sin baghave, siger han

Og hvis helbredet er med, regner han da heller ikke med, at Musik over Præstø Fjord skal slutte lige foreløbig.

- Der er da i hvert fald allerede taget hul på at planlægge 2020 også, fortæller Søren Korshøj

Festivalen fortsætter de næste to dage, og der er stadig billetter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App