Fra skattekrav til regering. Er Liberal Alliance på vej i opposition?

Kravet om topskattelettelser blev i stedet - groft sagt - til pladser i en regering, og det har kostet hos vælgerne, siger meningsmålingerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Analyse. Valget i 2015 blev kulminationen på syv års hårdt arbejde for Liberal Alliance (LA) og partiets formand Anders Samuelsen. Her blev ni mandater nemlig til 13.

Blot et enkelt af de 13 kom her fra Sjællands Storkreds, nemlig Slagelse-politikeren Villum Christensen, der ikke genopstiller ved næste valg. Christensens mulige arvtager vender vi tilbage til.

Dyrby og Villum
Læs også
Liberal Alliance og Socialdemokratiet deler borgmesterposten i Slagelse
Dyrby og Villum
Læs også
Liberal Alliance og Socialdemokratiet deler borgmesterposten i Slagelse

For først er det vigtigt at slå fast, at det bliver svært for LA at generobre de 7,5 procent af stemmerne, som de hev hjem ved sidste valg. En meningsmåling fra Voxmeter i december spåede i hvert fald, at partiet kun får 4,6 procent, næste gang vælgerne skal sætte krydset.

Hvis det sker, betyder det, at en lodret opadgående kurve er knækket for første gang siden valget i 2011 for det 10 år gamle parti.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anders Samuelsen står i spidsen for Liberal Alliance.
Anders Samuelsen står i spidsen for Liberal Alliance. Foto: Steen Brogaard

Det farlige ultimative skattekrav

Når man skal beskrive den forgangne valgperiode for LA’s vedkommende, står ét ord og blinker i neon: Topskattelettelser.

quote Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering

Anders Samuelsen (LA), formand

LA blev i første omgang parlamentarisk grundlag for Venstres mindretalsregering i 2015. Partiet stod fast på kravet om en lettelse af topskatten med fem procent, og det kunne ikke forenes med DF’s afvisning af samme krav.

Debatten om skatten har fyldt lige siden og er formentligt stærkt medvirkende til, at LA står til en tilbagegang. Det startede ellers fint med en sænkelse af registreringsafgiften ved finanslovsforhandlingerne i ’15. Men de fem procent på skatten havde trange kår, selvom Anders Samuelsen stod frem på sommergruppemødet i 2016 og sagde:

- Vi skal have de fem procent. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering.

Læs også
Flertal for et udrejsecenter på Lindholm - sådan fordelte stemmerne sig
Læs også
Flertal for et udrejsecenter på Lindholm - sådan fordelte stemmerne sig

Det ultimative krav blev nemlig igen afvist af det 37 mandater tunge Dansk Folkeparti, og få måneder senere blev Venstre-regeringen alligevel til VLAK-regeringen. Samuelsen erkendte åbent, at de fem procent var en tabt sag.

Konflikten med DF

I første omgang medførte LA’s indtræden i regeringen nogen kritik.

Mange mente, at partiet havde vekslet ambitionerne med taburetter. LA havde markedsført sig selv som den frække dreng i klassen, der én gang for alle ville gøre op med topskatten og var så alligevel vaklet i troen, når det kom til stykket. Omvendt var det til at forstå, at et mindre parti, der havde haft så megen fremgang, gik efter den indflydelse, det giver at være en del af en regering.

quote UNDSKYLD! Det er 100 % og ene og alene mit ansvar. Jeg tager tævene, og de er fortjente

Anders Samuelsen (LA), formand

Men besværlighederne var på mange måder kun lige begyndt. For finanslovsforhandlingerne i 2017 blev så forsurede, at LA endte med at true med at stemme imod sin egen finanslov, hvis ikke der blev tilvejebragt en skatteaftale med DF, og det sendte endnu engang kritik i LA’s retning.

- UNDSKYLD! Det er 100 % og ene og alene mit ansvar. Jeg tager tævene, og de er fortjente, skrev Anders Samuelsen efterfølgende på sin Facebook, men tilføjede i samme åndedrag:

Borgmesterafgoerelse
Læs også
Seere om todelt borgmesterpost: "Helt til grin" og "børnehave"
Borgmesterafgoerelse
Læs også
Seere om todelt borgmesterpost: "Helt til grin" og "børnehave"

- Vi tre partier, der sidder i regering, er heldigvis enige et langt stykke. Men uanset hvordan vi har prøvet at komme derhen, så må vi erkende, at Dansk Folkeparti simpelthen ikke vil være med til én stor skattereform… Det er i sidste ende Dansk Folkepartis valg at blokere.

Med andre ord: Konflikten mellem de to partier på hver deres side af statsminister Lars Løkke Rasmussen er ikke afblæst. En konflikt, der har fået stort set alle eksperter til at afskrive muligheden for en videreførelse af den nuværende VLAK-regering.

LIBERAL ALLIANCES KANDIDATER I SJÆLLANDS STORKREDS

Laura Lindahl

Emil Blücher

John Axelsen

Frederik Damgaard

Henrik Boye

Knud Damgaard

Jeppe H. Lindberg

Farvel til Villum, goddag til Lindahl

Inden vi peger pilen fremad, skal vi lige se nærmere på, hvem der står til at nappe Liberal Alliances mandater i Sjællands Storkreds.

quote Uanset hvordan vi har prøvet at komme derhen, så må vi erkende, at Dansk Folkeparti simpelthen ikke vil være med til én stor skattereform

Anders Samuelsen (LA), formand

Mandatet fra sidste valg, Villum Christensen, har nemlig trukket sig i folketingssammenhæng. Det er der ikke noget specielt odiøst i, for Christensen tog del i et af de hårdeste valgkampsforløb ved sidste kommunalvalg og endte – ret uortodokst – med at indgå en særlig aftale med socialdemokraternes John Dyrby Paulsen i Slagelse Kommune.

Den aftale betyder, at Paulsen efter halvdelen af valgperioden overlader borgmesterkæden til Liberal Alliance og Villum Christensen. Med andre ord: LA-politikeren har nok at gøre i det altid oprørske Slagelse byråd.

I stedet er det syv mere ukendte politikere, der stiller til start for Liberal Alliance, når valgkampen fløjtes i gang: Laura Lindahl, Emil Blücher, John Axelsen, Frederik Damgaard, Jeppe H. Lindberg, Henrik Boye og Knud Damgaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Emil Blücher (tv), Laura Lindahl og John Axelsen stiller alle op i Sjællands Storkreds.
Emil Blücher (tv), Laura Lindahl og John Axelsen stiller alle op i Sjællands Storkreds. Foto: Liberal Alliance og Steen Brogaard

Spidskandidaten er Laura Lindahl, der siden 2015 har været medlem af Folketinget. Lindahl har skiftet kreds fra København til Sjælland, så hun undgår at komme i konkurrence med Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Logikken er, at hun – der i øvrigt er fra Køge - til gengæld kan føle sig nogenlunde sikker på at vinde mandatet på Sjælland.

Selvom LA som nævnt står til tilbagegang, kan et mandat nummer to måske komme på tale, hvis partiet får et bedre valg end forventet. Her spås Andreas Hastrup at have en chance. Han er landmand fra Præstø og har drevet land- og skovbrug i flere lande. Et alternativ til Andreas Hastrup kan være Emil Blücher fra Solrød.

quote Jeg har meget svært ved at se for mig, at Liberal Alliance sidder i regering efter næste valg. Den måde, det har fungeret på de sidste par år, har været vanvittig og absurd

Kristian Thulesen Dahl (DF), formand, Dansk Folkeparti

Intet er så skidt, at…

Men hvor er LA så nu?

Partiet peger fortsat på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men har erklæret sig parat til at støtte enhver borgerlig-liberal regering. Det kan blive svært, for DF har åbent sagt, at de ikke vil være med til en borgerlig regering, der indeholder Liberal Alliance.

- Jeg har meget svært ved at se for mig, at Liberal Alliance sidder i regering efter næste valg. Den måde, det har fungeret på de sidste par år, har været vanvittig og absurd, sagde DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, til B.T i juni.

Villum Christensen
Læs også
Laura Lindahl går efter Villum Christensens ledige kreds
Villum Christensen
Læs også
Laura Lindahl går efter Villum Christensens ledige kreds

Men nogle eksperter vurderer, at det på den lidt længere bane kan være en fordel for LA ikke at være i regering, men i stedet i opposition. Det vil fjerne fokus fra konflikten med DF og give partiet mere frihed til at dyrke egne mærkesager.

- Lavere skat og mere frihed. Ingen kæmper hårdere for lavere skat og mere frihed, for du er bedre til at indrette dit liv, end vi er på Christiansborg, som LA skriver på sin hjemmeside.

Det dækker over fire grundlæggende liberale mærkesager: Mere frihed, lavere skatter, højere vækst og mindre bureaukrati.

Men om det denne gang lykkes for Liberal Alliance at trumfe deres mærkesager igennem, kan kun tiden vise.


Nyhedsoverblik