Fra i dag hjælper sygeplejersker politiet med psykisk syge

Udviklingsteamet vil bestå af to politibetjente og en sygeplejerske med særlige psykiatriske kompetencer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har mange opgaver - og i mange tilfælde kan opgaverne involvere mennesker med psykiske lidelser. Disse opgaver kan være svære, og derfor har politiet og regionerne udviklet et nyt projekt, der skal hjælpe med at håndtere situationerne bedre.

Fra i dag vil man derfor kunne møde en ny konstellation i blandt andet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her har man nemlig fået et udviklingsteam, der består af to betjente og en sygeplejerske med særlige psykiatriske kompetencer, som patruljerer i en civil politibil.

Læs også
Sygeplejerske hjælper psykisk sårbare - nu er Jannick kommet ud på arbejdsmarkedet
Læs også
Sygeplejerske hjælper psykisk sårbare - nu er Jannick kommet ud på arbejdsmarkedet

- Med det nye udrykningsteam har vi nogle klare visioner om at blive endnu bedre til at løse de hændelser, vi oplever med psykisk uligevægtige personer. Når vi kører sammen med det sundhedsfaglige personale, kan vi nemlig udnytte hinandens ressourcer og kompetencer optimalt, siger politiinspektør, Tom Trude, fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse og fortsætter:

quote Så er det mit håb, at vi med det nye koncept kan være med til, at tingene ikke eskalerer unødigt i 

Tom Trude, Politiinspektør, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Og så er det mit håb, at vi med det nye koncept kan være med til, at tingene ikke eskalerer unødigt i nogle af de situationer, der kan opstå med personer med psykiske lidelser, siger Tom Trude.

Neutralt udseende bil

Rigspolitiet oplyser, at antallet af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser, på syv år er steget fra knap 16.000 til cirka 43.000 om året i hele landet. I 2009 udgjorde de 5,6 procent af alle hændelser hos politiet. I 2016 udgjorde de 12,8 procent.

Når teamet fra i dag rykker ud til psykisk syge, vil det ikke ske i en bil, der ser ud som en almindelig politibil. I stedet vil det være i en neutralt udseende bil, fordi en almindelig politibil kan virke for voldsom for nogle syge.

Læs også
Psykisk sårbare danner cykelhold - giver overskud og ro i hovedet
Læs også
Psykisk sårbare danner cykelhold - giver overskud og ro i hovedet

- Det kan virke ekstra overvældende, når en i forvejen ustabil person ser en politibil med blink, striber og fuld uniformering. Derfor har vi valgt, at bilerne med det nye udrykningsteam skal være civile. Indvendigt i bilen er der selvfølgelig alt det udstyr, vi har brug for til at udføre vores arbejde, fortæller Tom Trude.

Forsøgsordningen kommer også til at køre i Østjyllands Politi, Fyns Politi og Midt- og Vestsjyllands Politi. Ordningen kommer til at køre frem til 2021 og evalueres løbende.


Nyhedsoverblik