Forbrydelse bag dødsbrand: Beboere i området er chokerede

Politiets brandteknikere og hundepatruljer er i fuld gang på stedet omkring Færgevej 4 fredag eftermiddag.

Den 65-årige mand, der blev fundet død i sit hus nær Gundestrup, var udsat for grov vold inden sin død. Det chokerer beboere i området.

Den 65-årige mand, der torsdag blev fundet død i sit hus ved Gundestrup, har været udsat for grov vold inden sin død.

Politiet har fået afdøde obduceret, og efterforsker nu sagen som et drab. De kan ikke udelukke, at branden var påsat.

Jeg er dybt chokeret. Nu kendte jeg ham, og han gør ikke en flue fortræd

Grøne Spurkeland

TV ØST har talt med flere beboere i området og bekendte til den afdøde. De er dybt rystet over hændelsen.

- Jeg er dybt chokeret. Nu kendte jeg ham, og han gør ikke en flue fortræd, siger Grøne Spurkeland.

- Det er skræmmende

Politiets brandteknikere og hundepatruljer er i fuld gang på stedet omkring Færgevej 4 fredag eftermiddag. Hundeførerne på stedet må dog ikke udtale sig om, hvorvidt de indtil nu har fundet noget.

Grøne Spurkeland bor i området, og selvom der indimellem kan være mennesker, der har det svært, kommer hændelsen bag på ham.

- Jeg kender området godt, og vi er mange, der er på den ene og den anden side af loven. Der er socialt udsatte i det her område, så der sker nogle gange nogle hændelser. Men at det skulle komme hertil, det er skræmmende.

Grøne Spurkeland kender også den afdøde, da han flere gange har handlet reservedele med ham.

Grøne Spurkeland kender også den afdøde, da han flere gange har handlet reservedele med ham.

- Èn ting er at sætte til ild til huset, men ligefrem at tæve ham ihjel. Det er skræmmende, siger Grøne Spurkeland.

Hvad var han for en person?

- Han var stille og rolig, nede på jorden. Sagde hvad han mente. Man kunne altid stole på, hvad han sagde, og han var ærlig, når han forhandler med reservedele osv. Så jeg er overrasket over, at nogen har set sig så sur på ham. Nogle snakker om hjemmerøveri, men at det skulle komme så vidt, det tvivler jeg på.

- Han var en rar mand, der ikke gjorde en flue fortræd

To andre kvinder fra området kender også til den afdøde, men ønsker ikke at stå frem offentligt.

- Jeg synes, det er uhyggeligt. Det er da tragisk at være nabo skal komme af dage på den måde. Det kommer meget tæt på, siger den ene kvinde.

Han var en enspænder, men altid hjælpsom og god for en snak over hækken og en kop kaffe

Anonym beboer i området

Selvom hun bor i området, har hun ikke hørt eller bemærket noget usædvanligt.

- Vi har intet hørt eller oplevet noget. Det er selvfølgelig sket så tidligt om morgenen, og vi har haft vinterferie, så vi skulle jo ikke tidligt op. Så vi har ikke hørt noget som helst. Ikke før branden var der, siger kvinden.

Hun kender den afdøde, men absolut ikke som en voldelig person, der kunne være involveret i noget mistænkeligt.

- Han var den flinkeste, sødeste og rareste mand. Han var en enspænder, men altid hjælpsom og god for en snak over hækken og en kop kaffe. Han var en sød og rar mand, der ikke ville gøre en flue fortræd, siger kvinden.

Hun har bemærket, at teknikere og hundepatruljer er i færd med at afsøge området.

- Jeg håber da, de finder frem til, hvad der reelt er sket. Nu eftersøger de jo, og jeg håber da de kan finde frem til dem, der har været årsag til det her.

En af de bekendte til den afdøde er klar til at ligge en rose ved husets, når politiets brandteknikere har forladt området.

- Vi snakkede sammen hver 14. dag

Den anden kvinde kendte også manden, der boede inde i huset. Hun synes, det er traumatisk at kigge på huset nu. 

- Først hørte jeg om branden og blev ringet op af en veninde, der vidste, jeg havde en del med ham at gøre. Hun fortalte mig, at hans hus brænder, og jeg gik helt i sort, siger kvinden.

- Det er endnu mere traumatisk, at det kommer frem, at han har været offer for noget vold. Det gør mig så ondt. Han var så rar og hjælpsom. Vi har talt sammen cirka hver 14. dag i telefonen. Vi har været sammen, siden jeg var 14 år, og han har fulgt mig, mine børn og min mand, siger hun.

Politiets teknikere og hunde er i fuld gang med at undersøge området omkring Færgevej 4

Hun fortæller, at de to har haft et tæt forhold, og at de ofte røg en smøg sammen i nabolaget. Han har ofte besøgt hende.

- Jeg kan slet ikke nå frem til, hvem der skulle have forvoldt sig imod ham. Overhovedet. Vi delte meget, og han har aldrig nævnt, at nogen var efter ham, eller at han var bange for nogensomhelst. Jeg er i dyb, dyb sorg.

TV ØST har forsøgt at kontakte vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til en kommentar. Han har på nuværende tidspunkt for tralvt med efterforskningen til at stille op til interview.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App