Flot start ved All England

Hans-Kristian Vittinghus vandt over verdens nr. 11 ved All England. Foto: TV ØST

Hans-Kristian Vittinghus vandt i første runde mod verdens nr. 11, kinesiske Wang Zhengming. Også Mads Pieler Kolding kom videre i double.

Flere spillere fra Team Skælskør-Slagelse er i Birmingham til All England, som er et af badminton-årets højdepunkter. Og første runde onsdag bød på flotte på præstationer for de fire spillere fra Team Skælskør-Slagelse.

Hans-Kristian Vittinghus havde en svær lodtrækning mod verdens nr. 11 Wang Zhengming fra Kina. To tidligere opgør var endt med en sejr til hver, så der var lagt op til en spændende kamp på bane 3 onsdag aften.

Efter mere end en times spil kunne Hans-Kristian Vittinghus juble over en sejr i tre sæt 21-15, 17-21, 21-10.

Mads Pieler Kolding også videre

I double var Mads Pieler Kolding sammen med sin makker Mads Konrad-Pedersen oppe mod et par fra Taiwan.

Den danske double er seedet som nr. 8 og vandt som ventet med 21-11, 21-14.

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen kæmpede bravt mod det 2. seedet indonesiske par Ahsan/Setiawan og vandt første sæt. Det endte dog med et nederlag med setcifrene 22-20, 16-21, 13-21.

Lille gave til Vittinghus

Hans-Kristian Vittinghus skal senere torsdag spille 2. runde, og her bliver det noget overraskende en inder, der står på den anden side af nettet. B. Sai Praneeth slog nemlig verden nr. 2, Lee Chong Wei ud i første runde med 24-22, 22-20.

Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen skal også i aktion torsdag. Her møder de det stærke russiske par Ivanov/Sozonov.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App