Skade driller Vittinghus før All England

Hans-Kristian Vittinghus fra Skælskør -Slagelse forsøger at få styr på skade før næste uges prestigefylde All England i Birmingham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næste uge bliver verdenseliten i badminton samlet til den berømte turnering All England, hvor også Hans-Kristian Vittinghus fra Team Skælskør-Slagelse skal deltage – det lokale badmintonhåb tager dog til Birmingham med en svær lodtrækning og en skade, der nu har drillet ham i mere end et halvt år.

- Selvom jeg synes, vi har gjort en masse tiltag for at få foden i bedring, så har det været noget op og ned, så jeg synes, det har været en frustrerende periode, det er helt sikkert, fortæller badmintonspilleren.

Det er svangsenen under foden, der har givet problemer siden juli måned sidste år.  Skaden betyder, at Danmarks tredje bedste herresingle oplever smerter, når han i yderpositionerne lander og sætter af på sin højre fod.

Hans-Kristian Vittinghus er dog fortrøstningsfuld forud for den store turnering. Senest leverede han nogle gode præstationer, da Team Skælskør-Slagelse over to holdkampe mod Værløse spillede sig i finalen ved DM

Øverst på siden kan du høre badmintonspilleren fortæller om sin skade. 

 

 


Nyhedsoverblik