Fandt historisk skatkiste fra gammelt skibsværft - nu bliver den til en bog

01:17

Dykker Kurt Madsen får hjælp til at komme i dykkerudstyret af skibstømrer Ib Walbum på Nakskov Skibsværft. Dykket skete i forbindelse med afløbning af nybygning nr. 171 "Kirsten Skou" i 1963. Video: Thomas Hald / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Det lokalhistoriske arkiv i Nakskov har over snart to år gennemgået et fotoarkiv med cirka 80.000 billeder fra Nakskov Skibsværft.

De ansatte og mange frivillige hos Nakskov Lokalhistoriske Arkiv anede ikke, hvilken kulturhistorisk skat, der gemte sig under arkivet.

Men for lidt over to år siden begyndte arkivet ved hjælp af særlige, nyindkøbte fotoscannere at gennemgå de cirka 80.000 negativer, som Nakskov Skibsværft overdrog til det lokalhistoriske arkiv, da værftet endegyldigt lukkede i 1987.

Det er en historik skatkiste, vi opdagede

Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

- Det er en historisk skatkiste, vi opdagede. Efterhånden som vi har været gennem billederne, har det vist sig at være et fuldstændig unikt billede ind i en periode, som ikke findes mere, der har kendetegnet Nakskov som by, og som har betydet rigtig meget for utrolig mange mennesker. Pludselig står vi med professionelle billeder af ansatte på værftet, direktører og arbejdssituationer, der er så levende, siger Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

Ariklen fortsætter under billederne.

Værftsarbejdere på Nakskov Skibsværft på vej til frokost i 1972. Bygningen til venstre, indeholdt marketenderiet, hvor der blev spist frokost. På øverste etage var der badefaciliteter.\nDet var også i denne bygning at biblioteket var.\nMidt i billedet ses Foto: Thomas Hald

Stabelafløbning d. 19. december 1932 på Nakskov Skibsværft af nybygning nr 54 skoleskibet Danmark, bestilt af Trafikministeriet.\nSkoleskibet Danmark var en tremastet fuldrigger bygget som erstatning for det forliste skoleskib København, der aldrig blev fundet. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

- Der er ikke noget at sige til, at værftet stadig har en stor plads hos lollikkerne, fordi de ansatte kom mange steder fra, tilføjer hun.

Det var en donation på 34.000 kroner fra Veluxfonden, der tilbage i 2017 satte skub i projektet. Pengene gik til scannere og computere, som dermed gjorde det muligt for arkivet at gennemgå de mange negativer.

Nu er de 80.000 negativer efterhånden scannet ind og registeret, og en ny fase i det omfattende projekt kan begynde. Nakskov Lokalhistoriske Arkiv har nemlig modtaget en donation på 75.000 kroner fra ØK’s almennyttige Fond til at udgive en fotobog med de mange billeder fra Nakskov Skibsværft.

Artiklen fortsætter under billederne.

CHR Sass i tørdok med store isflager der er løftet med op i dokken. Skibet ankom den 3. januar 1956 til værftet for ombygning og klasseeftersyn. Foto: Gustav Danielsen / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Pladeklo kædeslæng med kløer. Jumper eller Jumbo en skinnekørende dampkran, som var dampdrevne og blev fyret med olie og kul. Billedet er taget mellem 1950 og 1955. Foto: Gustav Danielsen / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

- Det er en kæmpe gave fra ØK’s almennyttige Fond. Fonden var meget involveret i Nakskov Skibsværft og ejede stort set værftet, så det er rigtig dejligt, at de efterfølgende har valgt at støtte op om vores projekt, siger Heidi Pfeffer.

Blev brugt som reklame

Til forskel fra andre bøger om skibsværftet bliver den kommende bog en decideret fotobog med de bedste billeder fra værftets lange historie.

- Billederne er så fantastiske i sig selv, at de sagtens kan bære at blive publiceret i en bog, siger Heidi Pfeffer.

Udover selve byggeprocessen af de store og små skibe har fotograferne gennem årenes løb foreviget livet på og omkring skibsværftet. Der er både billeder af firmafester, jubilæer, ganske almindeligt kontorarbejde og et royalt besøg på havnekajen.

Artiklen fortsætter under billederne.

Middag i Reventlowparkens restaurant for værftets afgående arbejdere og funktionærer. Billedet er taget i 1959. Foto: Gustav Danielsen / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Høj cigarføring under middagen i Reventlowparkens restaurant for værftets afgående arbejdere og funktionærer i 1959. Foto: Gustav Danielsen / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Ifølge Heidi Pfeffer er billederne blandt andet blevet brugt som dokumentation af skibes tilblivelse, til personaleblade eller som markedsføring.

- Det kan for eksempel være tilbage i 1950'erne, hvor man udviklede en særlig glasfiberbåd og fortalte om dens tilblivelse gennem billeder som reklame eller i informationsbrochurer, siger hun.

Historien om Nakskov Skibsværft

  • I 1916 blev Nakskov Skibsværft grundlagt af Østasiatisk Kompagni hvis stifter, H.N.Andersen, var født i Nakskov. Det var starten på et eventyr, som ingen nakskovitter i deres vildeste fantasi havde drømt om. Den lollandske by voksede sig stor og stærk, og mange af dens borgere var overbevist om, at denne mand havde efterladt sig et minde for tid og evighed.
     
  • To år inde i første verdenskrig skød Nakskov Skibsværft op, men først to år senere, da krigen var slut i 1918, kunne man for alvor begynde at bygge skibe. Mange tyske skibsbyggere og håndværkere flyttede fra deres krigshærgede land til Vestlolland for at arbejde på det nye værft. Et sådant boom af tilflyttere kunne Nakskov i sin oprindelige størrelse slet ikke klare, og der måtte bygges nye huse og lejligheder. Det skabte yderligere arbejdspladser i byen. Der var masser af arbejde at få, og efter 2. Verdenskrig og i begyndelsen af 1950'erne gik det for alvor hurtigt. De skibe, som under krigen var blevet sænket, skulle erstattes, og opsvinget gjorde, at der blev penge mellem folk.
     
  • Ved Nakskov Skibsværfts 50-årsjubilæum i 1966, var der ansat cirka 2.200 medarbejdere. Det var egentlig mere, end produktionsapparatet oprindeligt var beregnet til. Generationerne afløste hinanden, de unge vidste, hvor de skulle arbejde, og værftet skaffede job af en eller anden slags. Lønningsposen blev tungere end andre arbejderes. Dette medførte nye forretninger i byen, restaurations- og nattelivet fik et opsving, og Nakskovs gyldne tider synes aldrig at skulle ende.
     
  • Kommunen havde i flere år været bekymret for, om byen blev for afhængig af det store værft, og sideløbende med glæden over den store succes for værftet, prøvede man at skaffe andre virksomheder til byen. Industriarealer blev opkøbt, og et egentligt industrikvarter blev grundlagt.
     
  • 1975 var året, hvor de første krisemeldinger ramte Nakskov Skibsværft, og 12 års kamp for at bevare H.N. Andersens værk blev indledt. Ingen havde regnet med, at den dengang største arbejdsplads på Lolland-Falster skulle bukke under. Men for første gang stod skibsbygningens verden over for en række meget vanskelige år på grund af krisen inden for de store tankskibsværfter. En international konkurrence om priser og kontraktvilkår var begyndt.
     
  • Dødsstødet kom den 25. juni 1986, hvor ØK’s direktør meddelte Nakskov Skibsværft, at eventyret var slut, og allerede dagen efter indledtes den første fyringsbølge. Januar 1987 blev Nakskov Skibsværft opgivet som produktionsværft, og skulle i stedet for fortsætte som udlejningsværft, men også dette måtte ØK opgive.

    Lolland-Falsters største arbejdsplads siden slutningen af 1960erne og først i 1970erne var bukket under for verdenskrisen. Et eventyr var slut.

 

Kilde: Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Se mere

Bogen ventes at udkomme til vinter og skal inddeles i årtier, fra da værftet blev grundlagt af Østasiatisk Kompagni, hvis stifter H.N. Andersen var født i Nakskov, i 1916 og frem til dets afvikling i 1987.

- Vi har valgt at lave syv kapitaler med hvert årti, der dækker alt fra stabelafløbninger og nybygninger til sjove arbejdssituationer og oversigtsbilleder af værftet, hvor man kan se udviklingen gennem de forskellige kapitler, fortæller Heidi Pfeffer.

Artiklen fortsætter undet billedet.

Den 28. februar 1959 kunne skibsbygger A.V.H. Meyer fejre 25-års jubilæum. Kollegaerne havde pyntet festligt op. Foto: Gustav Danielsen / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Måtte hente hjælp udefra

Da arkivlederen efterhånd fik dannet sig et overblik over de mange negativer, indså hun, at man på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv ikke kunne løfte opgaven alene.

Der var nogle frivillige på arkivet, men Heidi Pfeffer var godt klar over, at det ikke var nok. Det var et projekt, som var nødt til at blive kørt med ekstra arbejdskraft.

Artiklen fortsætter under billederne.

Billedet forestiller personalet i Edb-afdelingen på Nakskov Skibsværft i 1969. Foto: Thomas Hald / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

De cirka 12 frivillige, som står for at scanne negativerne og registrere dem, er en blanding af lokale nakskovitter og tidligere værftsarbejdere.

- Når vi har fået tidligere ansatte fra værftet med på projektet, har det betydet, at vi kunne spørge dem til råds og få dem til at sætte ord på en specifik arbejdssituation eller spørge dem om, hvad en 100-tonskran egentlig lavede. For det har været et højt specialiseret arbejde at være skibsbygger, og der har været mange forskellige faggrupper med hver deres høje faglighed inde over, fortæller Heidi Pfeffer.

Selve arbejdet med at udvælge fotos blandt de cirka 80.000 skannede billeder er i gang, men lokalarkivet vil gerne høre folks forslag til indhold af den kommende bog.

Artiklen fortsætter under billederne.

Kaj under reparation på Nakskov Skibsværft. Billedet er taget mellem 1950 og 1955. Foto: Gustav Danielsen / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Redningsbåde til M/T Asia ses i tømrerværkstedet. Billedet er taget i 1958 eller 1959. Foto: Gustav Danielsen / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

For som Heidi Pfeffer forklarer, så kan det være, at især tidligere værftsarbejdere har idéer til bogens indhold. Det kan være store søsætninger af nybyggede skibe.

- Der er nogle skibe, som har betydet mere for andre. Jeg kan for eksempel nævne Jutlandia, som blev bygget om til hospitalsskib under Korea-krigen, og som vi har billeder af. Det kan også være billeder af Storebæltsfærgerne, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jutlandia blev bygget om til hospitalsskib under Korea-krigen. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Dronning Margrethes fra søsætningen af Storebæltsfærgen M/F Prins Henrik på Nakskov Skibsværft i 1973. Foto: Erik Hansen

Du kan kontakte Nakskov Lokalhistoriske Arkiv her. Hvis du vil se flere billeder fra skibsværftet, kan du følge med på Arkiv.dk, hvor der løbende tilføjes nye billeder.

Fotoet af de unge skibsværftsarbejdere er fra den 19. september 1962, hvor minelæggeren Falster blev søsat fra Nakskov Skibsværft. Foto: Thomas Hald / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Nyudlærte svende på Nakskov Skibsværft i 1984. Foto: Per Klaaby / Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App