En uge efter grim overraskelse – politi har stadig ikke fundet ejer til undsluppen kvælerslange

Politiet leder stadig efter ejeren til en kongepython, der natten til fredag blev fundet på et varmt kældergulv i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom der snart er gået en uge, så står politiet stadig uden en ejer til den kvælerslange, der sent torsdag aften den 6. juni blev fundet på et gulv i en kælder i Næstved.

Der var tale om en gylden kongepython, gul med sorte striber.

Borgeren, der fandt slangen, ringede straks til politiet, der på god afstand tog et billede af dyret. Efter at have fastslået, at der ikke var tale om en mere farlig slange, blev dyret indfanget og taget med.

Fund af kongepyton
Læs også
Borger fik grim overraskelse – kvælerslange gemte sig i kælderen
Fund af kongepyton
Læs også
Borger fik grim overraskelse – kvælerslange gemte sig i kælderen

Er i København

Kongepythoner regnes som meget rolige, og denne slange har siden fundet opholdt sig på et internat ved København, mens politiet har ledt efter slangens ejer – indtil videre uden held.

Nu har politiet imidlertid igen efterlyst slangens ejer via Facebook i håb om at finde frem til ham eller hende.

Siden fundet af slangen har politiet spurgt flere naboer, om de kender noget til krybdyret. Ingen har dog kunnet hjælpe politiet videre i sagen.

Er det din slange, eller kender du en, som mangler en kongepython, så kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik