Elever debuterer som forfattere - skole udgiver novellesamlinger skrevet i dansktimen

01:25

Seks af de nyudklækkede forfattere fra Vemmelev Skole. Video: Signe Kaalund - TV2 ØST

Ved siden af Harry Potter og Hunger Games-bøgerne på biblioteket på Vemmelev Skole står nu to novellesamlinger skrevet af 7. klasserne.

- Derovre står Harry Potter, derovre er Suzanne Collins, og der er Kenneth Bøgh Andersen. Alle de dér store navne. Det er mega fedt, at vores bog skal stå her. 

På biblioteket på Vemmelev Skole sidder Tobias Scheel Frimark med novellesamlingen De 17 Sygdomme i hænderne. Samlingen skal i fremtiden stå side om side med de største børne- og ungdomsforfattere.

De 17 Sygdomme er skrevet af elever fra 7.A på Vemmelev Skole. Naboklassen, 7.B., har skrevet Håbet, og til udgivelsesreceptionen var der de sædvanlige bobler - her fra sodvand - chips og tale fra skolens rektor. 

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Fælles for novellerne er, at de kredser om temaer, der giver læseren noget at tænke over - eksempelvis Silje Justs bidrag i De 17 Sygdomme.

- Min historie handler om en pige, der har det svært med sig selv, og hun har en spiseforstyrrelse, siger hun.

Skrevet i dansktimerne

Novellerne er skrevet i dansktimerne. Det er ikke første gang, at Vemmelev Skole underviser sine elever i at skrive, men det er første gang, at skriverne udmønter sig i en udgivelse.

- Jeg tror, at det at udgive en novellesamling sætter sig fast på en anden måde, end hvis man bare havde afleveret en almindelig aflevering.

- Det kan være, at vi om nogle år har en hel reol på biblioteket med alle novellesamlingerne fra egen produktion, siger dansklærer Lukas Lyngsø Munk Nielsen.

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App