SF: De rigeste skal betale for minimumsnormeringer

Trods modstand fra borgmestre vil SF lave minimumsnormeringer i daginstitutionerne - og de rigeste danskere skal betale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal vi have en grænse for, hvor mange børn, de voksne i daginstitutionerne skal tage sig af? Klart nej, mener landets borgmestre - i hvert fald hvis kommunerne ikke får flere penge med.

Sådan er konklusionen i en rundspørge, som TV2 har gennemført. Her svarer blot to, at de ønsker minimumsnormeringer, mens 56 er imod minimumsnormeringer under forudsætning af, at der ikke kommer flere penge til området.

quote Vi har kunnet se, at de rigeste mennesker i det her land er blevet stadigt rigere over de seneste år, imens velfærden er blevet skåret ned

Jacob Mark, børne- og undervisningsordfører, SF

Men borgmestrene behøver heller ikke selv finde pengene, mener SF. Partiet vil nemlig indføre minimumsnormeringer - og pengene til det ekstra personale skal findes ved at indføre en ekstra skat.

Anette Mortensen
Læs også
Borgmester:
Indfører vi minimumsnormeringer, skal der spares et andet sted
Anette Mortensen
Læs også
Borgmester:
Indfører vi minimumsnormeringer, skal der spares et andet sted

Jacob Mark, der er børne- og undervisningsordfører i SF, kan godt forstå, at borgmestrene siger nej til minimumsnormeringer, hvis kommunerne selv skal betale for dem.

- Det er rigtig dyrt at indfører minimumsnormeringer, siger han.  

- Det forslag, som SF har, er at lade pengene følge med ud til kommunerne og lave en lov, der sikrer, at uanset hvilken kommune, det er, så er der minimumsnormeringer, siger Jacob Mark.

Pengene til forslaget skal hentes i form af en formueskat på 0,5 procent af alle formuer på over 5 millioner kroner, fortæller børne- og undervisningsordføreren.

- Vi har kunnet se, at de rigeste mennesker i det her land er blevet stadigt rigere over de seneste år, imens velfærden er blevet skåret ned, siger han.

SF: Borgmestrene kan ansætte flere pædagoger, hvis de vil

Anette Mortensen (V), der er borgmester i Stevns Kommune, er en af de borgmestre, der ikke ønsker minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Hun mener, at kommunernes selv skal kunne bestemme, hvilke institutioner, der skal have hvilke normeringer.

- Det kan give god mening at kigge på antallet af voksne i en institution, men jeg er ikke sikker på, at et eksakt tal fra Christiansborg er løsningen på de udfordringer, der er. Jeg tror, det er vigtigere at kigge på selve institutionen, og den ledelse, der er, siger Anette Mortensen (V).

Læs også
Forældre er chokerede - 13 børn alene i 20 minutter i daginstitution
Læs også
Forældre er chokerede - 13 børn alene i 20 minutter i daginstitution

Trods Stevns-borgmesterens indvendinger mener Jacob Mark, at det er nødvendigt med en minimumsgrænse, som gælder for hele landet for på den måde at sikre et bedre og mere ensartet niveau i de danske institutioner. Har borgmestrene brug for at give endnu bedre vilkår til for eksempel en institution i udsatte områder, vil de fortsat kunne gøre det, fastslår Jacob Mark.

- Borgmestrene kan vælge at putte flere penge oveni normeringen. Det er ligesom klasseloftet i folkeskolen. Man kan sætte ekstra ind de steder, hvor der er brug for det, siger han.

En ny TV 2-dokumentar afdækker med skjulte optagelser kritisable forhold i Københavnske dagtilbud. Den har fået kritikken til at hagle ned over normeringerne i de danske institutioner. Dokumentaren kan ses på TV 2 Play.

 


Nyhedsoverblik