Camønoen fylder år – nu udgiver de ny vandrerute for handicappede

I dag blev det nye Camønokort for handicappede indviet i anledning af Camønoens tre års fødselsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I anledning af Camønoens tre års fødselsdag, bliver udgivelsen af et helt nyt Camønokort for handicappede indviet og fejret i dag.

Ruten er den første vandrerute for handicappede i Danmark og følger den originale Camøno. Dog er visse dele af strækningen ændret af hensyn til kørestolsbrugere og gangbesværede.

quote Hvis jeg på denne her tur kommer til at kunne se noget af klinten, så vil det være en boblende glæde

Deanna Flade, Møn

Camønoen starter
Læs også
Vandreruten Camønoen er nu åben
Camønoen starter
Læs også
Vandreruten Camønoen er nu åben

- Jeg kan kun sige, der er boblende glæde indeni, fordi dengang jeg stadig kunne gå lidt, kunne jeg med besvær tage trapperne, og det er 20 år siden, siger Deanna Flade fra Møn, der er kørestolsbruger og har haft kropslige udfordringer, siden hun blev født.

- Møns Klint er vidunderlig smuk, så det er en af livets store oplevelser, som jeg bærer i mit hjerte, og hvis jeg på denne her tur kommer til at kunne se noget af klinten, så vil det være en boblende glæde at kunne genopleve det.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

Har drømt om Caminoen

Camønokortet for handicappede er ikke opdelt i etaper, men angiver 24 særlige naturoplevelser, som kørestolsbrugere som Deanna Flade kan komme frem til.

quote Det har altid været en drøm

Deanna Flade, Møn

Læs også
200 vandrere indvier Camønoen
Læs også
200 vandrere indvier Camønoen

- Jeg har drømt om at gå Caminoen i Spanien, og det har jeg virkelig kæmpet for. Det har altid været en drøm, men da jeg så det her opslag om, at Camønoen er blevet handicapvenlig, så åbner der en verden af muligheder for mig, at jeg kan gå eller køre Camønoen, siger Deanna Flade.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

Vil have alle ud i naturen

Tanken bag vandrekortet er, at flere - også handicappede - skal have kendskab til mulighederne for at komme ud i naturen, lyder det fra en af personerne bag Camønokortet.

quote Da jeg så muligheder for at få nogle penge, tænkte jeg, at man kunne prøve at lave en handicapvenlig rute af Camønoen

Ivan Ingemansen, Initiativtager

- Jeg brænder for naturen, og jeg vil godt have folk ud i naturen. Og så har jeg arbejdet sammen med handicaprådet i Vordingborg, hvor vi har lavet ture ud i naturen, og da jeg så muligheder for at få nogle penge, tænkte jeg, at man kunne prøve at lave en handicapvenlig rute af Camønoen, siger Ivan Ingemansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

Camønokortet for handicappede er støttet af Danmarks Naturfredningsforening, Vanførefonden, Vordingborg Kommune og Velux Fonden.


Nyhedsoverblik