Besøg fra Kongehuset: Nyt akutsygehus indvies tirsdag

Kronprinsesse Mary lægger vejen forbi Slagelse tirsdag, hvor hun indvier et nyt akutsygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag besøger Kronprinsesse Mary Slagelse.

Hun skal indvie det spritnye akutsygehus på Fælledvej.

Det nye akutygehus rummer en ny fødeafdeling, i alt tre etager til medicinske patienter, heraf sengeafsnit med omkring 180 enestuer.

Det er nogle rammer, der giver nye muligheder for patienterne.

- Vi er stolte af det nye komplette akutsygehus. Det færdige byggeri gør det muligt at tilbyde enestuer til væsentligt flere patienter, og der bliver helt nye rammer for at inddrage far og mor, når et barn bliver sygt, siger sygehusdirektør Vagn Bach.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser det nye akutsygehus ud ovenfra.
Sådan ser det nye akutsygehus ud ovenfra. Foto: Jacob Vind / Region Sjælland

Byggeriet på knap 20.000 kvadratmeter er et af Danmarks største offentlig-private partnerskaber (OPP) inden for sygehusbyggeri.

Bag projektet står et konsortium, der består af entreprenørkoncernen MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension.

Indvielsen foregår tirsdag klokken 10.00, hvor Kronprinsesse Mary klipper snoren. Region Sjælland forventer, at de første patienter kan rykke ind i slutningen af april.

deas1.jpg
Læs også
180 nye enestuer: Kæmpe sygehusbyggeri er omsider færdigt
deas1.jpg
Læs også
180 nye enestuer: Kæmpe sygehusbyggeri er omsider færdigt

Nyhedsoverblik