Vordingborg Bank er Danmarks dyreste

Hvis man skifter bank fra Vordingborg Bank til Spar Nord, kan man spare 21.000 kroner årligt før skat. Banken svarer i dag på kritikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg Bank havnede i den grad på forsiden i dag. Det skete efter Politiken bragte nogle beregninger for en modelfamilies privatøkonomi, set på årsbasis.

Eksemplet fra avisen er en middelklasse-familie med to voksne i ejerbolig og to børn. Modelfamiliens regnskab ser således ud:

Kassekredit: 20.000 kroner, billån: 80.000 kroner, boliglån: 125.000 kroner og forbrugslån på 30.000 kroner. Modelfamilien bruger banken til andre ting i løbet af måneden også, som er taget ud i eksemplet.

Forskellen på den billigste og den dyreste bank er 21.008 kroner årligt før skat.

Udregningen er foretaget på pengepriser.dk, som er en hjemmeside, der kan hjælpe dig, hvis du overvejer at skifte bank. På siden kan man se, hvor meget man kan spare ved at taste sin egen privatøkonomi ind i beregningerne.

Chef: Vi synes det er elastik i metermål

Områdechef Kim Toft fra Vordingborg Bank mener analysen er elastik i metermål. Han mener, at man med analysen kan få det, som man vil have det

- Den modelfamilie man har søgt på forudsættes at have en pænt stor friværdi. Et banklån er markant dyre end et realkreditlån. Så enhver fornuftig familie ville jo vælge at tage et realkreditlån I stedet for, siger han

 Selve analysen, mener han altså, er forfejlet. En familie ville i følge ham ikke optage den slags lån, som ses I analysen. Han understreger dog samtidig at pengepriser.dk er et godt redskab, når man skal vælge sin bank. Men man skal bruge sine egne oplysninger.

Chef: Vi ligger i den dyre ende

Ikke desto mindre har Vordingborg Bank høje satser. Områdechefen erkender dog også, at banken ligger I den dyre ende.

- Hvis man slet ikke har friværdi I sin bolig, og man er tvunget til at have et boliglån I Vordingborg Bank, så må vi indrømme, at vi i dag har lært, at vi ligger I den dyre ende. Det kom også lidt bag på os selv. Det vil vi selvfølgelig kigge på nu, for det har vi ingen interesse i.

Kunderne er splittede

De kunder vi mødte havde forskellige reaktioner på nyheden om deres dyre bank

- Jeg er nød til at sige, at jeg som forbruger kigger på totalengagement. Jeg kigger ikke på en enkelt postering, siger Leif Petersen, Vordingborg.

 - Jeg er meget glad for at komme herover. Jeg skifter ikke bank. Men jeg håber da, at de selv tager stilling til at de er den dyreste bank, siger Anne-Lise Lønderup, Vordingborg

- Jeg er så tosset. Jeg synes det fuldstændig forkasteligt, at man kan være så dyr. Derfor går jeg nu i Jyske Bank og bliver kunde derovre, siger Bruno Jensen, Vordingborg.

 


Nyhedsoverblik