Voldsomt vejr i regionen: Beboer bliver genhuset efter lynnedslag

Der er voldsomt vejr i regionen, og det har resulteret i et lynnedslag i en ejendom i Kalvehave. Beboeren er nu blevet genhuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er voldsomt vejr over regionen. 

Og i Kalvehave blev det meget voldsomt. 

Klokken 11.25 ringede en nabo 1-1-2, da vedkommende så lynet slå ned i et hus på Brostræde i Kalvehave. 

- En kvinde var til stede i ejendommen, men kommer hurtigt ud. Så der er ingen fare på færde, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Genhuset et andet sted

quote Noget tyder på, at der er sket store skader, siden hun ikke kan blive i huset

Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Ole Hald ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor kraftige brandskaderne er efter lynnedslaget.

- Men beboeren er blevet genhuset et andet sted af sin forsikring, så noget tyder på, at der er sket store skader, siden hun ikke kan blive i huset, siger Ole Hald.

- Nu skal vi have det brandundersøgt, men der er jo nok ikke de store tvivl om, hvordan branden er opstået. 

Tordenvejr ved Havnsø Strand
Læs også
DMI opgraderer varsel til voldsomt vejr: Skybrud og torden i hele regionen
Tordenvejr ved Havnsø Strand
Læs også
DMI opgraderer varsel til voldsomt vejr: Skybrud og torden i hele regionen

Kør efter vejret

Det voldsomme vejr giver ikke kun risiko for lyn, men det skaber også nogle trafikale problemer i regionen, lyder det fra vagtchefen.

- Vi har nogle store trafikale problemer på Vestsjælland og ved Storebælt, hvor det regner meget kraftigt. Og det giver altid nogle problemer, siger Ole Hald. 

Derfor skal man køre efter forholdene, lyder opfordringen.

- Kør efter vejret. Måske vent en halv time med at tage ud. De her kraftige nedbør plejer ikke at vare hele dagen, så hvis man har mulighed, så vent med at tage ud, lyder det fra Ole Hald.


Nyhedsoverblik