Villa bryder i brand: Ægtepar forgiftet af røg

En 50-årig kvinde har fået brandskader efter villabrand ved Vordingborg. Hun er nu kørt på Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et ægtepar er natten til søndag blev indlagt med røgforgiftning, efter der gik ild i deres hus nord for Vordingborg.

Begge blev reddet ud af villaen på Ornebjergvej. Den 56-årige mand er kørt på sygehuset i Næstved, mens den 50-årige kvinde er kørt til Rigshospitalet.

- Hun har også fået nogle brandskader, siger vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Brandvæsnet arbejder tidligt søndag morgen på at slukke villabranden, som brød ud kort efter klokken 4.

Politiet ved endnu ikke, hvor alvorligt tilskadekomne ægteparret er. Årsagen til branden er også ukendt.

/RB