Væltede i stjålet bil

En ukendt person kørte tirsdag aften galt i en stjålet bil i Præstø. Tyven ramte et el-skab og væltede om på siden med bilen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En endnu ukendt mand kørte tirsdag aften klokken 23.09 galt i en Land Rover på Rødegårdsvej i Præstø. Bilen var få minutter tidligere stjålet fra Spangen i Præstø, hvor bilejeren til sin overraskelse så sin bil køre af sted.

Tyven nåede dog ikke så langt, før han mistede herredømmet over bilen, som kørte ind i et elskab og landede på siden. Et vidne så føreren stikke af fra stedet og har beskrevet gerningsmanden som dansk, 25-30 år og 160-170 centimeter høj. Han er almindelig af bygning, havde overskæg, mørkt hår, og var iført cowboybukser.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen og kan kontaktes på telefon 114.