Unge mænd tæskede 19-årig

En 19-årig mand fra Bårse blev fredag aften udsat for både vold og trusler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag sluttede på ubehagelig vis for en 19-årig mand fra Bårse.

Manden, som kommer fra byen, var, omkring klokken 18, på vej til bageren for at købe cigaretter, da en 16-årig mand fra Præstø sprang frem fra et buskads og hev den 19-årige ind på en nærliggende sti, hvor en anden mand, der var 19 år og fra Præstø, befandt sig.

Det oplyser Sjællands og Lolland-Falsters Politi. 

De to unge mænd anklagede den 19-årige for at have været sammen med den enes kæreste, hvorefter de væltede ham om på asfalten og tildelte ham adskillige spark og slag mod både hoved og krop, ligesom de fortalte, at det ville få konsekvenser, hvis han valgte at melde det til politiet.

Efter hændelsen blev den 16-årige anholdt på sin bopæl og sigtet for vold og trusler, mens forældrene til den 19-årige, som ikke var hjemme, blev opfordret til at melde ham til politiet hurtigst muligt. 


Nyhedsoverblik