Tre personer faldet ned fra klint

Tre personer er søndag eftermiddag faldet ned fra Møns Klint. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag eftermiddag er tre personer faldet ned fra Møns Klint.

Klokken 13.38 indløb anmeldelsen hos politiet om, at tre personer er faldet halvvejs ned ad klinten. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Personerne virker okay, oplyser politiet. Redningspersonale og politi er fremme på stedet.

Det fremgår ikke af politiets tweet, hvordan de tre personer er faldet ned fra klinten. Det er også uklart, hvor langt de er faldet.

Redningsmandskab rykkede ud til klinten, hvor de tre unge blev reddet i sikkerhed.
Redningsmandskab rykkede ud til klinten, hvor de tre unge blev reddet i sikkerhed. Foto: Per Rasmussen.

Ingen er kommet alvorligt til skade

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der dog ingen, der er kommet alvorligt til skade.

- De er alle reddet op derfra. Vi er ikke længere til stede dernede. Patruljen er færdige, og de er på vej hjem nu, siger Joy Haensel , vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 ØST en times tid efter uheldet.

- Alle er i sikkerhed, og der er ikke tale om personskade, understreger hun.

Politiet kan ikke oplyse yderligere for nuværende.

Møns Klint rejser sig 128 meter over havets overflade, og klinten er omkring syv kilometer lang.

TV2 ØSTs fotograf på stedet har været i kontakt med de tre unge personer, der faldt ned fra klinten. Der er tale om en 17-årig og hans to venner, som var på sheltertur sammen.


Nyhedsoverblik