Travl blomsterhandler på mors dag: - Vi har næsten været bagud fra start

Årets bedste dag for blomsterhandlere ligger vanen tro anden søndag i maj på mors dag. Jannyie Mathiassen oplever i år et særligt godt salg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Anden søndag i maj er som bekendt mors dag – og for blomsterbutikkerne kræver det en ganske særlig indsats at forberede sig til denne dag, hvor særligt blomster bruges som en hyldest til mor.

- Vi har haft rigtig mange kunder, og rigtig glade kunder, selvom de har stået i kø helt ned til vejen, er humøret højt, siger Jannyie Mathiassen, indehaver af Hos Anna i Vordingborg, og tilføjer:

quote I morgen kommer alle dem, der er blevet punket, fordi de har glemt det i dag

Jannyie Mathiassen, indehaver, Hos Anna

- Der har været travlt lige fra vi åbnede, og de vælter stadig ind, så det er meget godt.

Hun kalder dagen for årets travleste dag, men dermed ikke sagt, at det kommer til at gå stille for sig i morgen.

- I morgen kommer alle dem, der er blevet punket, fordi de har glemt det i dag, så i morgen plejer også at være en travl dag, siger hun og tilføjer:

- Der kommer mange i løbet af dagen efter – det gør der altid.

Mors dag nummer 93

Det er især buketterne, der sælger – men netop i år er salget gået ekstra godt.

- Vi har slået fuldstændig rekord i år i forhold til, hvad vi plejer. Jeg vil næsten sige, vi har været bagud fra starten.

Læs også
Blomsterkæde har forberedt sig i flere måneder på mors dag
Læs også
Blomsterkæde har forberedt sig i flere måneder på mors dag

Det er i dag 93. gang, at man i Danmark fejrer mors dag. Den første mors dag i Danmark blev markeret søndag 12. maj 1929.

Det skete i forbindelse med en blomsterudstilling i Forum i København.


Nyhedsoverblik