Tandlæge dømt for at bruge corona som fyringsgrundlag

En tandklinik på Møn tvang to assistenter til at gå ned i løn grundet økonomisk krise i forbindelse med coronanedlukningen og fyrede dem, da de nægtede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tandklinik på Møn skal betale 96.000 kroner i godtgørelse til to klinikassistenter for at bruge coronakrisen som undskyldning til at tvinge dem ned i løn og efterfølgende fyre dem, da de nægtede.

Det skriver A4 Overenskomst.

Sagen stammer fra juli sidste år. Her gav ejeren af klinikken assistenterne besked på at gå 4.000 kroner ned i løn om måneden, fordi coronanedlukningen havde været dyr for klinikken.

Assistenterne sagde nej, og så blev de fyret.

Kunne ikke dokumentere tabet

Det er Afskedigelsesnævnet, der har afgjort sagen.

Nævnet lægger i dets begrundelse ifølge A4 Overenskomst vægt på, at klinikejeren ikke kunne dokumentere et økonomisk tab, og at den tvungen lønnedgang og fyring skete i en periode, hvor de fleste coronarestriktioner på tandklinikker var lempet.

Læs også
Venter tusinder af gæster: Møn skal rustes mod trafikkaos
Læs også
Venter tusinder af gæster: Møn skal rustes mod trafikkaos

Fagbevægelsens Hovedorganisation, der har ført sagen på vegne af de ansattes fagforening, HK Privat, kalder afgørelsen vigtig.

- Vi har nu fået rettens ord for, at corona ikke er en fribillet, som arbejdsgiverne kan hive frem og så slippe afsted med hvad som helst overfor deres medarbejderne, siger formand Arne Grevsen til A4 Overenskomst.

Tandlægeforeningen, der har ført sagen for tandklinikken, oplyser til mediet, at den ikke betragter afgørelsen som principiel, men som et enkeltstående tilfælde. 


Nyhedsoverblik