Taknemmelig for modtagelsen i lokalsamfundet - Adnan inviterede på kage for at takke sin by

Adnan Ahmad føler, han har fået alt. Derfor inviterede han i dag hele byen på fødselsdagskage i sin slikbutik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For seks år siden kom Adnan Ahmad til Danmark som flygtning fra Syrien. Kort efter flyttede han til Vordingborg, hvor han i dag føler, at han er blevet taget godt imod.

quote Jeg gør det for at give noget tilbage til Danmark

Adnan Ahmad, indehaver, Stjerne Slik

- Jeg har bestilt 1.000 stykker kage, fortæller Adnan Ahmad, der har inviteret på kage, slush ice og festlig underholdning i sin slikbutik for at sige tak.

- De har hjulpet mig, de har støttet mig, de har gjort så meget for mig. Så jeg prøver at give tilbage.

Netop i dag er det et år siden, at 21-årige Adnan Ahmad åbnede sin forretning, Stjerne Slik.

- Jeg havde slet ikke regnet med, der ville komme så mange, siger han.

Netop i dag er det et år siden, at 21-årige Adnan Ahmad åbnede sin forretning, Stjerne Slik.
Netop i dag er det et år siden, at 21-årige Adnan Ahmad åbnede sin forretning, Stjerne Slik. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

- Man skal være taknemmelig for det, man har

Adnan Ahmad flyttede til Vordingborg og sin plejefamilie for fem år siden, efter et ophold i Sandholmlejeren. Forinden var han flygtet fra Syrien sammen med sine søskende.

- Min far var mest mange for, vi ville blive taget af Assads militær, fortæller Adnan Ahmad.

Læs også
Tak til Danmark: Safi inviterer ældre på restaurant
Læs også
Tak til Danmark: Safi inviterer ældre på restaurant

Han har foruden at starte sin egen forretning lært dansk, og samtidig er han elev i den lokale Kvickly.

- Man skal altid være taknemmelig for det, man har, siger Adnan Ahmad og tilføjer:

- Lige så snart, jeg har fri fra Kvickly, kommer jeg her ned til klokken 22.

Og sådan går det igen dagen efter.

- Jeg gør det for at give noget tilbage til Danmark, forklarer Adnan Ahmad, der føler sig særligt taknemlig over at kunne gå gratis i skole og få en uddannelse.

Mikkel Petersen fra Neder Vindinge synes, at Adnan Ahmad har arbejdet hårdt. Og at han derudover er en flink fyr, gør det nemt, at vælge hvor fredagsslikket skal købes.
Mikkel Petersen fra Neder Vindinge synes, at Adnan Ahmad har arbejdet hårdt. Og at han derudover er en flink fyr, gør det nemt, at vælge hvor fredagsslikket skal købes. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Glade kunder

Og kunderne i Vordingborg er glade for Adnan Ahmad og hans butik.

- Det er godt for lokalmiljøet. De forsøger at trække nogen til. Det er også lykkedes dem, siger Celina Søren fra Vordingborg, som har slået vejen forbi butikken sammen med sin søn.

Læs også
En god gerning:
Hårdt ramt restaurant hjælper værested med mad til udsatte borgere
Læs også
En god gerning:
Hårdt ramt restaurant hjælper værested med mad til udsatte borgere

Og Mikkel Petersen fra Neder Vindinge er heller ikke i tvivl.

- Vi synes, Adnan har det bedste slik og giver den bedste service.

- Jeg har to drenge på tre og fire. De er nærmest begyndt at forvente, at de får en gratis slikkepind, når vi handler her.

Foruden Adnan Ahmad selv, arbejder også hans bror i butikken.

Med underholdning, kage og musik var der underholdning for alle.
Med underholdning, kage og musik var der underholdning for alle. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Nyhedsoverblik