Bygning i flammer på Lindholm: - Hele øen lignede et sankthansbål

Tirsdag morgen brænder en bygning på øen Lindholm. Ingen personer er kommet noget til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden på den tidligere forskningsø, Lindholm, i Stege Bugt er nu så meget under kontrol, at politiet har fået lov at sende to brandefterforskere til øen.

Det oplyser vagtcentralen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV 2.

Når efterforskerne ankommer til Lindholm, skal de undersøge, hvad der kan have været skyld branden.

Ifølge TV 2 får politiets efterforskere dog ikke adgang til hele øen, da i nogle af bygningerne på Lindholm er asbestfare og i en enkelt også er risiko for smittespredning.

quote Det er ikke, fordi vi har nogen forudgående frygt for, at der skal ske noget

Lars Denholt, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Øen er hjemsted for Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der tidligere har drevet forskning på øen. Derfor er der ifølge vagtchefen sendt en virolog til stedet sammen med brandvæsnet og beredskabsstyrelsen. 

- Det er helt standard, at man altid har en virolog med på Lindholm, der har ekspertviden inden for, om der er noget, man skal være særligt opmærksom på i forhold til udslip eller lignende.

- Så det er ikke, fordi vi har nogen forudgående frygt for, at der skal ske noget. Det er ren og skær sikkerhed, fordi det er virologerne, der har viden om det her, forklarer Lars Denholt.   

Artiklen fortsætter under billedet. 

Her står en række brandfolk og venter med at komme med færgen over til øen Lindholm.
Her står en række brandfolk og venter med at komme med færgen over til øen Lindholm. Foto: Per Rasmussen

Borgere skal ikke være bekymrede

Ingen skulle ifølge vagtchefen være kommet til skade i forbindelse med branden.

quote Lige nu afventer vi, at brandvæsnet får slukket ilden

Lars Denholt, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Politiet fik anmeldelsen klokken 02.45, da der var røgudvikling fra en af bygningerne på øen. Ifølge Lars Denholt skal man dog ikke være bekymret for, at røgen er farlig. 

- Der vil sikkert være bekymrede borgere i Stege, som jo nok bliver eksponeret lidt for røgen fra Lindholm. Men de kan være ganske trygge, for det er indsatslederens klare opfattelse, at der ikke er nogen fare eller gift i røgen, siger han. 

TV2 ØST har været i kontakt med en af borgerne, der bor i Stege. Han opdagede branden på Lindholm, da han var på vej på arbejde klokken 04.15 tirsdag morgen. 

- Hele øen lignede et sankthansbål. Jeg tænkte, at de nok havde en fest og var i færd med at grille pølser, men da kaffen gik i blodet, gik det op for mig, at der var ildebrand, fortæller Loke Martinus Ried.  

Artiklen fortsætter under billedet. 

Sådan så det ud i horisonten, da Loke Martinus Ried kørte forbi branden, da han var på vej på arbejde. 
Sådan så det ud i horisonten, da Loke Martinus Ried kørte forbi branden, da han var på vej på arbejde.  Foto: Loke Martinus Ried (Privatfoto)

Brandårsag skal undersøges 

Det er indtil videre uvist, hvordan branden opstod. 

- Lige nu afventer vi, at brandvæsnet får slukket ilden, og så skal politiet derover og have iværksat en undersøgelse om, hvad der kan være grund til, at denne her brand er opstået.  

Lindholm luftfoto
Læs også
Regeringen stopper endegyldigt Lindholm-plan
Lindholm luftfoto
Læs også
Regeringen stopper endegyldigt Lindholm-plan

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget tidsestimat for, hvornår branden vil være slukket. 

- Men jeg kan se på billederen derovre fra, at røgen har skiftet farve fra at være sort til at være mere lys, så det tegner til, at man er ved at få overtaget derovre, siger Lars Denholt. 

Lindholm var en overgang udset til at skulle huse udviste, kriminelle udlændinge.

Øen ligger cirka 3,6 kilometer fra Kalvehave Havn.


Nyhedsoverblik