Se de imponerende billeder af historisk skred på Møns Klint

Naturstyrelsen Storstrøm har set nærmere på de to store skred, der fandt sted på Møns Klint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række nye billeder af de to seneste skred på Møns Klint er blevet offentliggjort af Naturstyrelsen Storstrøm.

quote Det er bemærkelsesværdigt, at det er så stort et skred

Jane Skov Lind, skovrider ved Naturstyrelsen Storstrøm

Billederne er optaget under en inspektion af de to skred. En inspektion, der blandt andet er foregået med drone.

Naturstyrelsen Storstrøm har efterfølgende delt en række af billederne med sine følgere på Facebook.

De to skred er sket ved henholdsvis Sommerspirspynten og Forchhammers Pynt.

Skreddet ved Forchhammers Pynt.
Skreddet ved Forchhammers Pynt. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm

Som TV2 ØST kunne fortælle mandag, er skreddet ved Sommerspirspynten kategoriseret som det største klinteskred siden 2007.

Her indtraf det største skred i 50 år.

- Det er bemærkelsesværdigt, at det er så stort et skred. Men det er ikke en stor overraskelse, at der sker skred på Møns Klint - det sker jævnligt. Det kan vi også se, når vi kigger tilbage i historien, sagde Jane Skov Lind, der er skovrider ved Naturstyrelsen Storstrøm, mandag til TV2 ØST.

Skreddet ved Sommerspirspynten. Halvøen strækker sig 175 meter ud i havet.
Skreddet ved Sommerspirspynten. Halvøen strækker sig 175 meter ud i havet. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm

I dag oplyser Jane Skov Lind, at skreddet ved Sommerspirpynten har skabt en halvø, der efter fredagens opmåling har vist sig at række 175 meter ud i havet og strække sig 380 meter i bredden ved klintens fod.

- Den vil forsvinde med tiden stille og roligt alt efter vejr og vind, fordi kridtet bliver opløst i havet. Det er også derfor, vi lige nu ser den turkise farve i vandet, forklarer hun.

Læs også
Synet her får forskere til at vrimle til Møn
Læs også
Synet her får forskere til at vrimle til Møn

Jane Skov Lind kan også fortælle, at man i forbindelse med inspektionen fredag fandt yderligere to mindre skred.

- Det ene er et meget lille skred ved Puggårds Klint, imens det andet er en stor udskridning, hvor hele jorden har sat sig, nord for Liselund.

På baggrund af opmålingen af det store skred ved Sommerspirspynten er det fortsat skovriderens vurdering, at det ikke har overgået skredet i 2007.

Skreddet ved Sommerspirspynten, kig mod nord til skreddet ved Forchhammers Pynt.
Skreddet ved Sommerspirspynten, kig mod nord til skreddet ved Forchhammers Pynt. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm

Netop vinter og forår er den tid på året, hvor der er størst risiko for skred.

- Det er også de måneder, hvor der er mest nedbør. Så det er kombinationen af meget nedbør og den frost, som vi har haft på det seneste, som formentlig har været udslagsgivende for skreddet, fortalte Jane Skov Lind tidligere på ugen.

Hun opfordrer i dag fortsat folk til at færdes i området med forsigtighed og ikke at gå ned på stranden, fordi der fortsat er fare for skred.

Skreddet ved Forchhammers Pynt.
Skreddet ved Forchhammers Pynt. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm

Ligeledes opfordres nysgerrige til at udvise ekstra opmærksomhed på klintekanten og til at respektere afspærringerne.


Nyhedsoverblik