Professor kritiserer lovgivning: Skulle der have været en undtagelse?

Persondataloven, som Rikke Louise Andersen er dømt efter, er ikke velafbalanceret, lyder det fra professor, som kritiserer lovgivningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lovgivningen kan kritiseres. 

Sådan lyder det fra professor i mediejura, Sten Schaumburg-Müller, fra Syddansk Universitet. Han taler om persondataloven, som Rikke Louise Andersen netop er blevet dømt for at have overtrådt, da hun delte et billede af en mand, der havde blottet sig foran hendes datter og veninde. 

- Den lovgivning, som hun er straffet efter, er persondataloven. Den behandler straf som en privatsag. Men i vores øvrige straffesager er det ikke en privatsag. 

Hvad vil det sige? 

- Persondataloven behandler almindelige oplysninger og særlige følsomme oplysninger såsom sygdomme og andre private ting. Og i Danmark er der en særlig regel om, at strafbare forhold inden for persondataloven også er rent privat, siger Sten Schaumburg-Müller. 

- Det er lidt mærkeligt, at videregivelse af strafbare forhold bliver sidestillet med for eksempel sygdomme og andre private ting. 

Paragraffen, Rikke Louise Andersen, er dømt efter:

To kritikpunkter

Der er overordnet to ting ved den her sag, som er Sten Schaumburg-Müller undrer sig over. 

For det første retter han en kritik over for persondataloven, da den behandler strafbare forhold som private. Sammenlignet med alle andre lovgivninger, som behandler dem som offentlige. 

- Derfor er loven ikke særlig velafbalanceret, siger Sten Schaumburg-Müller. 

Derudover har han svært ved at læse ud af dommeren afgørelse, hvor meget afvejning, der har været i sagen. 

- Skulle der have været en undtalelse? Jeg kan selvfølgelig ikke se, om dommeren har lavet en afvejning, siger Sten Schaumburg-Müller.

- Det er ikke, fordi jeg går ind for selvtægt. Selvfølgelig skal der være en begrænsning.