I tre år har de pårørende til dræbte Stine Kitt Jørgensen spurgt myndighederne, hvorfor drabsmanden var på den lukkede afdeling for almindelige patienter med psykisk sygdom, når han i forvejen var vurderet farlig og dømt for vold.
Det er, som om man dækker over så mange fejl
- Man kendte jo hans tanker. Man vidste, hvem han var. Jeg kan ikke forstå det, siger Helle Elisabeth Andersen, der er moster til den dræbte kvinde.
Nye oplysninger afslører, hvordan Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi henover flere uger forsøgte at få svar på, hvorfor drabsmanden blev placeret i almenpsykiatrien.
Manden kvalte 39-årige Stine Kitt Jørgensen i rygegården på Oringe Psykiatriske Hospitals lukkede afdeling tilbage i februar 2021.
Knap et år senere modtog manden en dom til anbringelse.
Det nemmere at strække våben end at bruge kræfter på at undersøge, hvad der rent faktisk er sket
Politiets efterfølgende efterforskning af forholdene og sikkerheden på Oringes almenpsykiatriske afdeling stoppede i november sidste år.
Her lød konklusionen fra politiet, at der havde været fejl på afdelingen, men at de ikke var grove nok til at være strafbare.
Konklusionen blev udarbejdet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed:
- Vi har efterforsket bredt, og vi har været i dialog med personalet og indhentet de oplysninger, vi mener, der er relevante for sagen, lød det i november fra Henrik Pass, der er advokaturchef i Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Nu kan TV2 ØST afsløre, at det ikke lykkedes politiet at indhente alle oplysninger, de fandt relevante.
Vendte aldrig tilbage
TV2 ØST har gennemgået sagsakterne på politistationen i Næstved. Dokumenterne har Anklagemyndigheden nægtet at udlevere.
Af sagsakterne fremgår det, at politiet i januar sidste år forsøgte at finde ud af, hvorfor drabsmanden var blevet placeret på Oringes almenpsykiatrisk afdeling, der tager sig af almindelige borgere med psykisk sygdom.
TV2 ØST kunne søndag afsløre, at drabsmanden var blevet henvist til retspsykiatrien efter en tidligere voldsdom.
Sådan har TV2 ØST fået indsigt i de nye oplysninger:
Mens sagen har været efterforsket af myndighederne, har det i de seneste tre år ikke været muligt for pressen at få aktindsigt.
I november 2023 stoppede politiet efterforskningen af sikkerheden på Oringes lukkede afdeling.
Da både Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Styrelsen for Patientsikkerhed er færdige med at behandle sagen, er det nu blevet muligt at søge aktindsigt.
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har nægtet at udlevere sagsakterne. I stedet har TV2 ØST´s journalister henover to dage fået lov at læse de mere end 1.300 siders efterforskningsmateriale, herunder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, på politistationen i Næstved.
Historierne er produceret ud fra de noter, journalisterne har måtte tage under gennemlæsningen af sagsakterne.
Ifølge sagsakterne forsøgte en efterforsker at få dokumentation for visitationen af drabsmanden fra Psykiatrien Sjælland. Politiet oplyser, at der var tale om en tidligere medarbejder, der havde foretaget visitationen. Henover flere uger sendte efterforskeren vedkommende to mails og ringede to gange.
Det lykkedes aldrig politiet at få et svar.
Anklagemyndigheden har efterfølgende bekræftet til TV2 ØST, at politiet aldrig er kommet i besiddelse af dokumentationen.
Nemmere at strække våben
Peter Secher er i dag forsvarsadvokat, men han har tidligere været anklager for Midt- og Vestjyllands Politi samt Statsadvokaten i Viborg i seks år.
Han kender derfor til, hvordan politiet og Anklagemyndigheden arbejder.
- Alle kan i udgangspunktet lade være med at svare politiet på spørgsmål, det gælder også myndigheder, siger han til TV2 ØST.
Vi har ikke kendskab til, at vi skulle have undladt at svare på henvendelser fra politiet
Ifølge ham er der stor forskel på, hvor langt politiet går, når de efterforsker.
- Politiet kan jo gå utroligt langt for at få svar. Tit vil det være en afvejning for, hvor alvorlig sagen er.
- De fleste kan huske sagen med Peter Madsen, hvor der ingen grænser var for, hvor langt politiet gik for at få svar på spørgsmål, fortæller han.
Ifølge Peter Secher har politiet kun mulighed for at ransage for oplysninger, hvis der er en reel mistanke om, at nogle har overtrådt en lov af en hvis grovhed.
- Det er svært at få sundhedspersonale dømt.
- Det er et krav, at der skal være en udsigt til, at man kan få nogen dømt, før man kan få lov at ransage. Derfor er det nemmere at strække våben end at bruge kræfter på at undersøge, hvad der rent faktisk er sket, siger han til TV2 ØST.
Manglende dokumentation blev en del af afgørelsen
Politiet sendte deres efterforskningsarbejde videre til Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder at det ikke lykkedes at indhente dokumentation for visitation af manden.
Anklagemyndigheden ønsker ikke at stille op til interview på tv eller svare på konkrete spørgsmål. I stedet skriver Advokaturchef Henrik Pass i en mail:
Sammenholdt med sagens omstændigheder i øvrigt, herunder den tid, der var forløbet siden visitationen, og at det var usandsynligt, at der forelå egentlig dokumentation for visitationen, fandt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke, at der var grundlag for at undersøge omstændighederne vedrørende visitationen yderligere.
TV2 ØST ville gerne have spurgt Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, om der kunne være gjort mere for at undersøge visitationen af manden, hvor langt de har været villige til at gå for at få svarene, og hvad de manglende oplysninger kan have haft af betydning for Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, som politiet senere har brugt til at lukke sagen.
TV2 ØST har også spurgt Psykiatrien Sjælland, hvorfor politiet ikke har fået svar på deres henvendelse.
Her skriver vicedirektør, Søren Bredkjær:
Psykiatrien Region Sjælland har i hele forløbet imødekommet politiets anmodning om oplysninger, dokumenter m.v., som Psykiatrien har været i besiddelse af, og vi har ikke kendskab til, at vi skulle have undladt at svare på henvendelser fra politiet.
Den beskrevne situation kan altså ikke med de foreliggende oplysninger genkendes eller identificeres."
Stine Kitt Jørgensens moster føler, at både psykiatrien, politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed har svigtet dem som pårørende.
- Jeg er ikke ude efter at henrette nogen.
- Men det er, som om man dækker over så mange fejl. Det er det, jeg ikke kan have. Der kunne jeg godt tænke mig ærligheden. Så ville jeg sige: Okay, vi er alle sammen mennesker.
Opdatering: Det fremgik tidligere, at politiet havde kontaktet Psykiatrien Sjælland fire gange. Politiet oplyser nu, at der var tale om en tidligere medarbejder i psykiatrien.