Politi: Løse tyrekalve på vejen

Bilister omkring Mern skal onsdag morgen være opmærksomme på løse tyrekalve ved Mern, lyder det fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan godt være, at bilister ved Mern onsdag morgen gnider sig en ekstra gang i øjnene. De kan nemlig risikere at støde på et par tyrekalve, der er stukket af fra deres indhegning.

Politiet beder de trafikerende ved Ørslevvej ved Mern være opmærksomme på tyrekalvene, som render rundt i området.

- Lige nu ser de ud til at være løbet ud over en mark, og umiddelbart lader vi dem være i første omgang og ser, om de selv finder hjem. Vi ved endnu ikke, hvem der ejer dem, så vi må se, om nogen på et tidspunkt melder sig, fordi de savner dem, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik