Per inviterede hele byen på frysepizza

I Mern var der gratis frysepizza til alle fredag aften. Det er for at skabe fællesskab, fortæller manden bag arrangementet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I de lidt mindre byer, kan det være vigtigt med et stærkt sammenhold, blandt andet i Mern øst for Vordingborg, hvor byens skole lukkede sidste år.

Fredag aften forsøgte den lokale købmand at styrke sammenholdet i byen.

Han havde inviteret på gratis pizza.

Efter pizzaen blev der serveret frugt til de mange fremmødte.
Efter pizzaen blev der serveret frugt til de mange fremmødte. Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

- Det er vigtigt for at holde sammenhold i byen, og det er vigtigt for mig at give noget tilbage til borgerne, de kommer og handler hos mig, og så giver jeg noget igen, siger Per Thøfner.

Og han var glad for det store fremmøde.

- At se så mange glade mennesker spise pizza og frugt og bare være nær hinanden, det er jo det, det handler om i et lokalsamfund, siger købmanden.

170 til pizza

Der er cirka 1000 indbyggere og omkring 170 mennesker deltog ved arrangementet, der også bød på irsk folkemusik.

En af dem, der deltog, var Annette Bergiel Andersen.

Annette Bergiel Andersen kendte mange af deltagerne ved fredagens fællesspisning.
Annette Bergiel Andersen kendte mange af deltagerne ved fredagens fællesspisning. Foto: Martin Stilling - TV2 ØST

- For mig er det vigtigt, jeg har boet i den her by i over 40 år, og hvis ikke jeg skulle støtte op omkring arrangementerne i Mern, hvem pokker skulle så? siger hun.

Og hvis man spørger Annette Bergiel Andersen, hvad der er det vigtigste ved sådan et arrangement, så er svaret klart:

- Det er fællesskabet.


Nyhedsoverblik