Nyt trick fylder kirke: Sejler folk derud

Kirken på Nyord nord for Møn har stor succes med at sejle kirkegængere til gudstjeneste

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ofte er der ganske tomt i kirkerne om søndagen. Men på den lille ø Nyord nord for Møn har man fundet en måde at lokke kirkegængere til: Hop om bord i en båd og bliv sejlet i kirke.

Og det virker.

- Jeg synes, det er hyggeligt og det er meget nærværende, siger Gitte Hansen fra Stege, der er hoppet ombord i den gamle postbåd Røret, der sejler med kirkegængerne.

- Ja, det er jo lidt spændende, nu er der ikke så mange, der går I kirke længere, men jeg synes, at nostalgien og hele ideen bag projektet er fantastisk, fortæller Uffe Jensen fra Næstved, der tager sejlturen til kirke med sin kone.

Stor succes

Der er 40 fastboende på Nyord. Og når der er plads til 120 personer i kirken, skal der lokkes gæster til udefra, for at fylde pladserne på kirkebænkene op.

- Det, at vi gør det, betyder at der kommer nogen, siger formanden for menighedsrådet på Nyord, William Houman.

Og det er tilfredse krikegængere, der tager turen tilbage til Stege fra Nyord.

- Det var en fantastisk tur. En god start sådan et komme ud I luften og nyde naturen og få en kop kaffe på havnen inden vi skulle samles. Så det kunne ikke være bedre, siger sejlende kirkegænger, Gitte Hansen.

Båden til Nyord sejler om sommeren en gang om måneden. Næste  gang postbåden Røret tager turen til Nyrord er søndag den 5. august.

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik