Museumsfolk og arkæologer er ved at at blive kloge på, hvad historien bag den store sølvskat fra Stege er. I sidste uge frandt murersvend Lars Høj sølvmønterne, og siden er de blevet nærstuderet af fagfolk.
I en pressemeddelelse skriver Nationalmuseet, at 2 præster fra Stege døde af pest i år 1655. Med sig i døden tog den ene præst sin viden om, hvor han gemte sin formue på 3 kilo sølv fordelt på 155 tunge sølvmønter.
Stadig uvished
I 358 år lå de kostbare mønter skjult under gulvet i præstegården, Morten Reenbergs Gård, i Stege, indtil Lars Høj forleden fandt mønterne under renovering af huset.
- Når en stor sølvskat dukker frem, forbliver ejermandens navn som regel ukendt, men en gang i mellem er vi heldige at kunne spore skattens ejermand. Folkene i lokalarkiverne for Møn har fundet frem til, at der må være tale om 1 af 2 præster, der begge døde under en pestepidemi, som hærgede landet i 1655, siger arkæolog ved Museum Sydøstdanmark Martin Risvig.
Det drejer sig om præsten Anders Pedersen Hegelund. Han var tidligere rektor og søn af biskoppen i Ribe og præst i Stege fra 1638 til 1. juli 1655, hvor han døde af pest. Hegelunds afløser, Hans Jensen Jersin, kom til Stege en måned senere. Men allerede 16. september samme år døde han også af pest.
Veletableret mand
Martin Risvig tør ikke give et sikkert bud på, hvem af de 2 præster formuen tilhørte, men han hælder til Anders Pedersen Hegelund.
- Umiddelbart tror jeg, den har tilhørt Anders Pedersen Hegelund. Han var veletableret i Stege, og som tidligere rektor må han sikkert også have været formuende. Hans Jensen Jersin derimod boede så kort tid i byen, at han måske nåede at dø, inden han kunne etablere sig og gemme sin formue bort, siger Martin Risvig.
En daler fra Transsylvanien
Når arkæologerne tør slå fast, at skatten ikke stammer fra svenskernes belejring af Stege i 1658, hvilket ellers var et nærliggende første bud, så skyldes det den meget præcise datering, mønterne giver.
Det er Nationalmuseets møntekspert Michael Märcher fra Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, som har nærstuderet mønterne. Han har kigget på en stor del af dem, og hans foreløbige vurdering er, at mønterne stammer fra tidsperioden 1543-1655, og de hidtil tre yngste mønter er alle slået i året 1655.
- Selv om jeg ikke kan afvise, at der blandt nogle sammenkittede mønter skulle være en mønt yngre end 1655, så tror jeg ikke på, at der dukker nogen mønter op, som er senere end 1655. Mit bud er derfor, at skatten ikke har været rørt siden året 1655, siger Michael Märcher.
En holden mand
Han vil gerne tage de sidste mønter i ed, inden han helt lægger hovedet på blokken. Der går dog en rum tid, inden Nationalmuseets konservatorer får skilt de sammenkittede mønter ad samt renset og konserveret skatten.
Præsten i Stege var en holden mand. De mange sølvmønter repræsenterer sandsynligvis hans opsparing, som efter datidens målestok var en meget stor formue.
- Der er ingen små skillemønter i skatten, som udelukkende består af store sølvdalere og enkelte halvdalere, der var datidens svar på nutidens 500- og 1000-kronesedler. Skattens værdi svarede dengang til 10 gode okser eller 2 til 4 årslønninger for en arbejdsmand, siger Michael Märcher.
Mønter fra Transsylvanien
De mange tunge sølvdalere vidner om, at Stege dengang var en rig by, men skatten fortæller også om datidens pengestrømme og om sølvets veje i Europa.
- Ud over danske, norske og en enkelt svensk daler, er der mønter fra Polen, mange tyske fyrstedømmer og byer, Nederlandene og det østrigske kejserdømme samt en enkelt daler så langt væk fra som Transsylvanien, og jeg bliver ikke overrasket, hvis vi ender med 40 eller 50 forskellige møntsteder repræsenteret i skatten, forklarer Michael Märcher.
Tilhørsforhold skal undersøges
Der er ikke noget underligt i, at så mange udenlandske mønter optræder i en skat i Danmark. I 1600-tallet var mønterne slået af rent sølv, og det var derfor ligegyldigt, hvor mønten var slået, og hvornår den var slået, så længe den var af lødigt sølv.
- Mange steder i Europa, herunder også i Norge, som var dansk dengang, udvandt man sølv og slog mønt, ligesom spanierne tilførte store mængder sølv fra Sydamerika, - så meget, at det påvirkede sølvets værdi negativt, siger Michael Märcher om datidens verdensøkonomi.
Dengang endte meget europæisk sølv i Kina som led i en økonomi, der var næsten lige så globaliseret, som den er det i dag. Og også købstaden Stege var dengang en del af verdensøkonomien, hvilket præstens opsparede sølvdalere vidner om.
Museumsfolkene fortsætter nu arbejdet med at opklare, om formuen tilhørte Anders Pedersen Hegelund eller Hans Jensen Jersin.