Maja mistede pludselig evnen til at gå - sådan har hun det i dag

Af Christina Jul Nielsen

Fra den ene dag til den anden kunne Maja Spohr ingenting.

Hendes førlighed forsvandt, efter en svær barndom med en psykisk syg mor, der resulterede i, at Maja Spohr udviklede PTSD – og pludselig mistede evnen til at gå.

- Jeg lever på gulvet. Jeg kravler rundt på gulvet, fortalte Maja Spohr i januar 2021 til TV2 ØST.

Et halvt år senere talte TV2 ØST igen med Maja Spohr, hvor hun allerede var i bedring. Og nu, næsten to år senere, kan hun gå ved hjælp af krykker.

- Det går i det store hele bedre, fortæller 25-årige Maja Spohr i dag og tilføjer:

- Der er stadig lidt vej til, at jeg kan gå selv. Jeg går med krykker, og min balance er blevet væsentlig bedre. Der er mange ting, der er blevet nemmere; at man kan gå inde i en butik og købe en ting og gå ud med den; jeg kan åbne og lukke en bildør.

- Jeg kan langt bedre komme rundt, og bedre lave ting stående. At gå længere afstande uden nogen form for støtte er stadig svært, tilføjer hun.

At tale pænt til sig selv

Maja Spohrs førlighed forsvandt pludselig, da hun gik i 9. klasse. Hun vågnede en dag og kunne ingenting.

Hun græd bare.

- Derfor kommer jeg ind og ud af forskellige psykiatriske afdelinger og ender på forskellige bosteder og bliver hårdt medicineret, fortalte Maja Spohr tilbage i 2021 og tilføjede:

- Jeg ligger i fosterstilling det meste af dagen for at finde en tryghed, som jeg ikke har. På grund af den store stresstilstand, som min krop og hjerne er i, og på grund af jeg var inaktiv i lang tid, kortslutter hjernen, lidt ligesom hvis du fik en blodprop, og jeg mister min førlighed.

Siden da har Maja Spohr trænet stort set dagligt på at få sin førlighed tilbage.

Hun går til fysioterapi og træner i København hos et center, der har trænet tidligere krigsveteraner. Alle sammen nogle, hun er meget taknemmelige for.

- For et år siden var min træning at lære at gå med krykker. Lige nu går alt min træning på at gå uden nogen form for hjælpemidler, siger hun.

Og en dagligdag, hvor træning er nødvendigt for at komme tilbage på benene, er et vilkår, Maja Spohr har accepteret.

- Det er lidt træls, men det er jo et vilkår, jeg har. Jeg kan vælge at få det bedste ud af det eller bare se passivt til, siger hun.

- Det er en ensom rejse at skulle blive bedre til noget, alle andre kan. Det kræver meget, at man taler pænt til sig selv. Og passer på sig selv.

- Jeg skal passe på med ikke at sammenligne mig med andre, for jeg vil jo rigtig gerne have det liv, alle mulige andre har. Men til gengæld har det liv, jeg har, lært mig en masse andre ting, siger Maja Spohr.

Blev tvangsfjernet som 11-årig

Maja Spohr voksede op med en mor, der led af skizofreni, og det er årsagen til, at hun i dag lider af PTSD.

Som 11-årig blev hun tvangsfjernet fra hjemmet. Siden hun var 19 år, har hun boet hos sin farmor og farfar, som har været en stor hjælp i hendes kamp for at komme tilbage på benene.

I dag er hun flyttet hjemmefra og bor i sin egen lejlighed i Stege med sin hund.

- Og jeg står op og tager til fysioterapi, og kan godt lide at lave praktisk arbejde. Så hvis jeg kan og ikke skal til træning eller andre ting, så laver jeg praktisk arbejde om eftermiddagen og aftenen, fortæller Maja Spohr.

De fleste af møblerne i lejligheden har Maja Spohr selv bygget. 

Der er ikke plads til flere møbler nu, siger hun, men det har været vigtigt for hende at skabe sit eget hjem.

- Fordi jeg er vant til at bo på bosted og har følt, at det eneste, der var mit eget, var mig selv og mit tøj. Så den første tid brugte jeg nok på at finde ud af, hvad det vil sige at flytte for sig selv og hvordan kunne jeg gøre det til mit eget, og hvordan kunne jeg gøre det hjemligt.

- Jeg har stadig lidt svært ved at føle mig hjemme-hjemme i lejligheden, men jeg har fået skabt mig en hyggelig lejlighed med det, der minder mig om, at livet er værdifuldt.

Håber på at inspirere andre

I dag er Maja Spohr også mentalt i bedring.

- Det er jo ikke en anden Maja, men nok en mere grundglad Maja. Jeg holder af livet, som det er, og jeg har accepteret min fortid. Jeg holder af de simple ting, siger hun.

Det har været positivt for Maja Spohr at dele sin historie. At andre har kunnet finde inspiration i hendes historie, har været betydningsfuldt.

- Den svære fortid, jeg har haft, har jeg kunnet bruge til måske at inspirere andre til, at der er håb for enden, siger Maja Spohr.

- Ved at være mere åben omkring, hvordan man har det, så får man det bare generelt bedre. Så jeg kan kun anbefale andre til at sige, at jeg har det sgu ikke så godt, vil du ikke bare være ved mig? Vi vokser af den der åbenhed omkring ens sejre, nederlag og udfordringer, uddyber hun.

- Så for mig har det givet mig noget positivt at dele min historie, fordi jeg har kunnet mærke, at andre har fået en lille snert af inspiration til, at de måske godt kan gå hen og få et bedre liv, tilføjer hun.