Lokalt folkemøde samler unge om livet i provinsen

Det største folkemøde i vores region slog fredag dørene op til diskussioner og debatter om livet i provinsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

5.000 skoleelever fra Lolland-Falster og Sydsjælland var med til det store Folkemøde Møn, der fredag blev indledt i Stege.

Fredag er traditionelt de unges dag på mødet, hvor rigtig mange aktører i samfundet og fra erhvervslivet, fra uddannelsesinstitutioner, fra organisationer, som har noget på hjerte, og som jo repræsenterer det samfund, de skal orientere sig i forhold til.

quote Jeg håber, at de bliver klogere på samfundet på denne måde, end de gør det i deres hverdag

Erik Harr, formand for Folkemøde Møn

I telte overalt i området står partier, organisationer, myndigheder og institutioner, der gerne vil råbe de unge op og indlede en dialog.

- Vores kernemålgruppe er i virkeligheden de sene folkeskoleklasser og ungdomsuddannelserne. Og de kommer i stort antal, og det er vi rigtig glade for, fordi de emner vi har passer til de aldersklasser, siger Erik Harr, der er formand for Folkemøde Møn.

- En fredag på et folkemøde er en anden slags skoledag, hvor eleverne ikke møder de lærere, som de er vant til. Men de møder rigtig mange aktører i samfundet, fra erhvervslivet og organisationerne fra det samfund, som de skal uddannes til. Så jeg håber, at de bliver klogere på samfundet på denne måde, end de gør det i deres hverdag, siger han.

Sådan så der ud på Folkemøde Møn fredag.
Sådan så der ud på Folkemøde Møn fredag. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Der var da også masser af give sig til for de unge, der kommer fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Faxe Kommuner.

Lærere glade

Og for lærerne er der også tale om et helt særligt arrangement, hvor eleverne i mødet med ildsjæle fra en lang række organisationer kan skabe noget andet.

- Det er et godt supplement og det, at de kommer ud og får en stor oplevelse: At se folk der brænder for noget, og er i det. Har et formål med det. Det har noget helt andet, end hvis man ser det på video. Det er 100 procent værd at besøge - og vi kommer også med næste år, siger Bolette Lander, der er lærer på lslingeskolen i Vordingborg.

Folkemødet på Møn fortsætter lørdag med et program med en række politiske debatter på dagsordenen.


Nyhedsoverblik