Lokale fejrer den historiske bro mellem Sjælland og Falster

Det meste af søndagen vil lokale fejre Storstrømsbroen, som i år fylder 80 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er et stolt lille folk med hård hud på hænderne. To meter brede og hår mellem tænderne. I folkemunde kalder de sig for danerne, når de går i gang, ryster selv amerikanerne.

De er kendt for at bygge verdens bedste broer, når de bygger dem, bli'r de virk'lig kæmpestore. De bygger broer på både bælter og sund. Kæmpemonumenter i tonstung beton.

Sådan synger den dansk hiphopgruppe Humleridderne i sangen Brobygningshysteri fra 1997. Og der kommer uden tvivl til at boble af stolthed, når lokale det meste af søndagen fejrer Storstrømsbroen, som på tirsdag fylder 80 år. 

Det er menighedsrådet i Nordvestfalster Pastorat og Orehoved og omegns Beboerforening, som står bag festlighederne.

Der vil hele dagen desuden  være en særudstilling om den nye Storstrømsbro og den kommende forbindelse mellem Ringsted og Femern. Lokalhistorisk Arkiv viser samtidig en billedserie om den nuværende.

Programmet for søndag den 24. september