Kvindelig cyklist dræbt i trafikulykke

En kvindelig cyklist blev tirsdag eftermiddag dræbt i en ulykke med en varebil på Sydsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En trafikulykke på Lundbyvej ved Køng Kirkevej mellem Vordingborg og Næstved har tirsdag eftermiddag kostet en 65-årig kvinde livet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som fik anmeldelsen om ulykken klokken 15.58.

Kvinden kom kørende på sin cykel, da ulykken skete.

- En modkørende varebil kommer over i den modsatte kørebane og rammer cyklisten, fortæller politiets vagtchef Ole Hald.

Det er tirsdag aften uvist, hvorfor varebilen kørte over i den forkerte side af vejen.

- Det må vi prøve at klarlægge ved afhøringer og bilinspektørens undersøgelser, siger vagtchefen.

Både den dræbte cyklist og føreren af varebilen kommer fra lokalområdet.

De pårørende til den 65-årige kvinde er blevet underrettet om ulykken.

 
 
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik